Bærende konstruktioner

Hvad er bærende konstruktioner

Med bærende konstruktioner menes de dele af en bygning, som bærer sig selv plus den ekstra belastning, den er dimensioneret til. Konstruktionen udgør det skelet, som definerer hele bygningsværket. Det kan være bærende mure eller en etageadskillelse. Fælles er, at andre bygningsdele hviler på den bærende konstruktion og afhænger af den.

Terrændæk og kældergulve er gulvkonstruktioner, der opbygges direkte på jordbunden. Konstruktionen anvendes kun, hvor terrænet er velegnet.

Krybekælderdæk: En variation er krybekælderdæk, der adskiller sig fra terrændækket ved at varmeisoleringen ventileres fra undersiden mod det fri. Krybekælderdækket kan opbygges af organisk materiale som træ, men kan også være uorganisk materiale i form af krybekælderdæk af letbeton, letklinkerbeton eller beton.

Bærende mure og vægge: Ydervæggen er en del af bygningens statiske system og skal føre kræfter fra tag og etagedæk videre til fundamentet. Der findes lette og tunge vægge. Det er normalt bagmuren, der afgør om ydervæggen er tung eller ej.
En kælderydervæg er udstøbt i forskalling eller opmuret i porebeton. Kælderydervægge isoleres normalt udvendigt mod jord.

Tunge vægge
kan være opbygget som enkelt- eller dobbeltvæg af beton, letklinkerbeton, teglsten eller enkelt- eller dobbeltvæg af letbeton.

Lette vægge kan udføres som bærende konstruktioner eller ikke-bærende konstruktioner. Lette ydervægge kan opsættes både som elementer eller opbygges direkte på stedet. Lette vægge er typisk opbygget af et stål- eller træskelet, der på siderne er beklædt med plademateriale med en samlet vægt på højst 100 kg/kvm.

Etageadskillelser opdeler bygningen i etager. Foruden varme- og fugtisolering stilles der store lovkrav til brand- og lydisolering af etageadskillelser. Etageadskillelser kan udføres som elementer eller udføres på stedet. Bjælkelaget kan udføres af massive bjælker, limtræsbjælker eller lette bjælker i for eksempel kompositmateriale, beton, letbeton eller letklinkerbeton.

Tagkonstruktioner kan udføres som gitterspær, hanebåndsspær og bjælkespær, tagkassetter og åsekonstruktioner. I én- og toetagers bygninger anvendes primært træ som spær eller åse. Skråtag med bjælkespær, tagkassetter og åsekonstruktioner anvendes for eksempel ved parallelle tag- og loftflader uden egentlig tagrum (loft til kip).

Materialemuligheder for bærende konstruktioner

Tunge materialer til bærende konstruktioner kan være:
- Beton, enten pladsstøbt eller i form af fabriksfremstillede betonelementer (jernbeton, letbeton, letklinkerbeton).
- Stål der leveres i bjælke eller stangform.
- Tegl i form af mursten, teglbyggeblokke eller armerede vinduesoverliggere kaldet ståltegl.

Lette materialer til bærende konstruktioner kan være træ i form bygningstømmer: Bjælker, brædder, regler, lister eller limtræ. Færdige byggeelementer af træ er også en mulighed.

Desuden anvendes kompositmaterialer til bærende konstruktioner i form af konstruktionsprofiler af glasfiberarmeret hærdeplast.

Lovgivning om bærende konstruktioner

Bærende konstruktioner er grundigt behandlet i Bygningsreglement 2015 (BR15). Kapitel 4.2 Dimensionering af konstruktioner som igen henviser til SBi-anvisning 266 og 267: Småhuse, Indeklima og energi og Småhuse, Klimaskærmen. 
Desuden er der SBi-anvisning 223, 2. udgave: Dokumentation af bærende konstruktioner, er udkommet i 2. udgave.2017, samt kapitel 5.3 i BR15 Konstruktive forhold.

Bygningsberegninger af Bjarne Chr Jensen & Svend Ole Hansen. "Bygningsberegninger" er en lærebog fyldt med gennemregnede eksempler, som er baseret på de nye europæiske normer, Eurocodes, og indeholder tilhørende danske annekser.