Dør- & portautomatik

Hvad er dør- og portautomatik

Dørautomatik og portautomatik er aggregater, der åbner og lukker døre og porte automatisk – det vil sige uden at man fysisk skal skubbe til eller åbne døren.

Dørlukkere og dørtilsluttere fungerer ved hjælp af en hydraulisk pumpe med indbygget fjeder, monteret bag på døren i hængselsiden og forbundet med dørkarmen via en hængslet arm. Pumpen kan også være nedbygget i gulvet. 

Aktivering af dør- og portautomatik

Aggregaterne er typisk elektriske motorer, der aktiveres af radar, infrarød sensor, radiostyring, fotoceller, klemlister eller sløjfedetektorer. Aktivering kan også foregå manuelt med trykknapper, nødstop, nøgleimpulsgivere eller magnetkortlæsere.

Typer af døråbnere og portåbnere

Døråbnere findes som skyde- og svingdørsåbnere.

Dreje- eller karruseldøre er dør og vindfang i ét. Anvendes, hvor der er brug for stor gennemgangskapacitet og hvor man gerne vil undgå træk, kulde, varme, støj, støv eller lugt. Dørene kan være manuelle eller motorbetjente. Til hoteller, banker, kontorbygninger, butikker, butikscentre, lufthavne m.v.

Portåbnere findes som svingportåbnere, skydeportåbnere eller garageportåbnere (vippe- eller ledhejseportåbnere).

Alternativ til automatiske bomme

Et alternativ til automatiske porte kan være automatiske bomme, el-mekanisk eller hydraulisk betjente.
Til adgangsregulering, rambuksikring og parkeringsvagt anvendes elektriske pullerter, der kan sænkes ned i jorden ved trådløs fjernbetjening.
Til personsikring i forbindelse med brand anvendes Branddørlukkere, der aktiveres af røgpåvirkning eller strømsvigt.

Fordele ved dørautomatik og portautomatik

Mange steder kan det være en logistisk fordel, at en port eller dør åbner automatisk. Indgange, hvor mange mennesker skal ind og ud hver dag eller indgange, hvor de, der skal ind og ud, har hænderne fulde af varer er et par eksempler på steder, hvor man med fordel kan anvende dørautomatik. Derfor er der ofte monteret dørautomatik i større butikscentre og varehuse. Det kan også være man ønsker en handicapvenlig indgang med høj grad af tilgængelighed.

Portautomatik i form af portåbner anvendes også til garager, så man undgår at skulle forlade bilen ved åbning eller lukning. 

Dørautomatik til brandsikring

Dørautomatik kan også bruges i forbindelse med brandsikring. En automatisk branddørslukning kan fx mindske risikoen for røgudvikling og brandspredning i tilfælde af brand. Systemet sørger automatisk for, at alle tilkoblede branddøre lukkes, hvis der udvikles røg.

Andre typer dørautomatik og portautomatik

Af andre typer af dørautomatik og portautomatik kan nævnes: Dørlukkere, skydedørssystemer, portlukkere, personalesluser, gulvdørlukkere, sikkerhedsdøre, sikkerhedsindgange, svingdørsåbnere, karruseldøre og meget mere.