Facader & facadeentrepriser

Cembrit PLAN mini

Hvad er en facade

Facaden på en bygning er dens lodrette ydervæg og en del af klimaskærmen. Facade betegner dermed den ydre afslutning af en bygning. Der findes tunge og lette ydervægge alt afhængig af, hvilket materiale, der udgør det bærende element. 
Med hovedfacade menes som regel en bygnings primære, repræsentative lodrette afslutning, ofte vendt mod en gade, plads, torv, eller vej. En hovedfacade kan eksempelvis være en kirkes vestfacade.

Forskellige typer og materialer til facader

Facader udføres typisk af mursten, fibercement, gasbeton eller træ. I moderne byggeri ses ofte glas- og alufacader.

Facader af mursten

Murstensfacader kan have mange forskellige udtryk og mønstre. Mursten kan i dag fås i mange farver og varianter og kan sammensættes i mange forbandter.

Murstensforbandet kan være lagt af hele og halve mursten på langs og/eller på tværs i nøje udmålte mønstre og har både betydning for facadens udtryk og for murens styrke. En murstensfacade er næsten vedligeholdelsesfri.

Facader af fibercement

Facader af fibercement er vedligeholdelsesfri og anvendes ofte i kombination med andre materialer. Man kan fremstille fibercement i mange farver og former og dermed kan fibercement tilføre facaden spændende kontraster og effekter.

Fibercement er et blandingsmateriale af cement, kalk, vand og fibre. Men blandingen opnår man fibercementplader, der ikke revner trods skiftende vejrforhold og belastninger. Der er ikke sundhedsproblemer forbundet med den slags fibre, der i dag bliver anvendt.

Facader af træ

Facader af træ er noget lettere og billigere end facader opbygget af mursten, men til gengæld er der mere vedligeholdelse forbundet med facader i træ. Træfacaden skal behandles hvert 5. – 10. år afhængig af, hvilken type træ, der er brugt og hvordan træfacaden i øvrigt er belastet af vind, vejr. Bliver en træfacade ikke ordentligt vedligeholdt, kan der opstå råd og svamp.

Der er mange måder at beklæde en træfacade på, men bræddebeklædningen vil under alle omstændigheder være fastgjort til lister. Dette giver et ventileret hulrum mellem det bagvedliggende vindpap og yderbeklædningen af træ. Der skal også være dampspærre bag ved den indvendige gipsbeklædning, så den varme indeluft ikke trænger ud i trækonstruktionen og skaber problemer med fugt fra kondens.

Facader af glas

Glasfacader bliver brugt i mange moderne erhvervsbyggerier og boligbyggerier. Med en facade af glas kan boligen, kontoret eller butikken nyde godt af udsynet og af det naturlige dagslys udefra. Dermed kan man spare betydeligt på det kunstige lys. Glasfacader giver ekstra fokus på risikoen for overophedning og for deraf følgende behov for dyr og energikrævende køling. Dog er det muligt med diverse moderne teknologier inden for bl.a. solafskærmning at bygge med glasfacader og samtidig leve op til de aktuelle energikrav.  

Facader af gasbeton

Gasbetonblokke er forholdsvis nemme og fleksible at arbejde med og samtidig har de en god isoleringsevne. Mange vælger at pudse en gasbetonfacade op eller kalke den, så gasbetonblokkene er mere eller mindre skjulte. En af fordelene ved at bygge med gasbeton er at blokkene leveres i ydermurens fulde tykkelse. Det vil sige både selve facaden, isoleringen bag facaden og indervæg i én blok. Det er bl.a. derfor det både er billigere og nemmere at mure en gasbetonvæg op. Gasbetonfacadens levetid kendes ikke.

Sapa aluminiumfacader og -glastage

Alternative facadeløsninger

I den bioaktive facade får bygningers klimaskærm rollen som den primære energiforvalter. Den bioaktive facade er baseret på dobbelte paneler af glas (eller PET), der er samlede med fugeteknik og/eller svejsning til såkaldte fotobioreaktorer, som kan installeres på fx sydvendte facader. 

Fotobioreaktorerne fyldes med vand og mikroorganismer i skikkelse af alger, der under tilsætning af næringsstoffer cirkuleres gennem reaktorerne. Algeblandingens liv og vækst aktiveres og accelereres af sollys. I en fotosyntetisk proces producerer algerne biomasse, der fermenteres i eksterne anlæg for at producere energi og varme. Reaktorerne opvarmes af solen i løbet af dagen, og energien udnyttes til brug gennem varmevekslere. Læs mere

En anden alternativ facadeløsning er facadeplader med integrerede solceller. Det er en ny løsning, så man slipper for de ”kedelige påklistrede solceller i standardformater”, der hverken er tilpassede eller integrerede.

Lovgivning om facader

Se mere om energiberegning af en bygnings klimaskærm i BR, kapitel 7.2.1 Generelt samt om klimaskærmens tæthed i kapitel 4.6 Fugt og holdbarhed. Se også kapitel 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner om anvendelse af glas i facaden.

Alle glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal Se mere om energiberegning af en bygnings klimaskærm i BR, kapitel 7.2.1 Generelt samt om klimaskærmens tæthed i kapitel 4.6 Fugt og holdbarhed. Se også kapitel 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner om anvendelse af glas i facaden. Alle glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres med personsikkerhed for øje. SBi-anvisning 215, Dimensionering af glas i klimaskærmen (Munch-Andersen, 2007) giver derudover retningslinjer for dimensionering af glas i klimaskærmen.

SBi-anvisning 258 forklarer og fortolker bestemmelserne i Bygningsreglement 2015 (BR15).

Glarmester Snoer: Det grønne funkishus: Kitning af store false med specialkit