Kronospan ApS

Novopan Træindustri


Fabriksvej 2,   8550 Ryomgård
Tlf. 89 74 74 00

e-mail: sales@kronospan-dk.dk
web: www.novopan.dk


Firmaprofil

Kronospan ApS, Novopan Træindustri er beliggende i Pindstrup på Djursland og er en højteknologisk virksomhed og blandt de førende i branchen. Firmaet har ca. 200 medarbejdere. NOVOPAN kernekompetence er produktion og salg af bæredygtige spånplade-produkter til byggeri, møbel-, køkken- og træindustri. 

NOVOPAN’s spånpladeprodukter kan anvendes overalt i byggeriet til undergulv, væg- og loftbeklædning i bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri, hvor produkterne opfylder krav til styrke, stabilitet, anvendelsesklasse, limningsklasse og formaldehydindhold. Desuden som møbelplader til køkken-, møbel- og inventarindustrien til f.eks. reoler, polstermøbler, borde, køkken- og garderobeskabe, mv.

NOVOPAN's spånplader er fremstillet, kontrolleret og mærket i overensstemmelse med Erhvervs- og byggestyrelsens gældende forskrifter og anvisninger. Samtlige spånpladeprodukter fra NOVOPAN overholder kravene til formaldehydindhold. NOVOPAN's spånplader er godkendt gennem Dancert-TP (Træpladekontrollen) og forsynet med CE- og TP-mærke, der er garanti for et gennemkontrolleret spånpladeprodukt.
  • Forretningsområder:
  • GULVE
Hent PDF

Kronospan klimagulve

Novopan Klimagulv til vandbaseret gulvvarme i vådrum på træbjælkelag.
Novopan klimagulv. 22 eller 25 mm gulvspånplade, format 1800 x 600 mm.
Novopan klimagulv. 22 eller 25 mm gulvspånplade, format 1800 x 600 mm.

NOVOPAN KLIMAGULV til vådrum

Gulvvarmeløsning til det moderne badeværelse

PRODUKT

Godkendt og certificeret system der gør det nemt at installere vandbaseret gulvvarme i badeværelser og vådrum i ældre etageejendomme, 1- og 2-planshuse/villaer o.l., hvor gulvet er udlagt på et træbjælkelag. Vådrumsløsningen består af en fugtbestandig gulvspånplade med fræsede spor til nedlægning af alu-varmefordelingsplader og varmeslanger.

Tilbehør til udførelsen omfatter f.eks. fibergipsplade, vandtætningssystem m.m. Kan afsluttende beklædes med en bred vifte af muligheder indenfor gulvbelægning, såsom marmor, fliser, keramiske produkter og PVC banevarer.

 
 
Godkendelser og certificering

Konstruktionen er afprøvet på SBi og MK-godkendt af ETA-Danmark, jfr. MK7.21/1776. Spaandex Unipan Klimagulv EN 312 P7.
Endvidere er produktionsprocessen godkendt af Dancert.
OBS! Godkendt til klasse L.

 

 

NOVOPAN KLIMAGULV til gulvvarme

Gulvplade velegnet til alle boligens tørrum

PRODUKT

Funktionstestet system af selvbærende gulvspånplader med fræsede spor til nedlægning af vandbaseret gulvvarme. Klimagulve produceres  til 16 og 20 mm varmeslanger.

ANVENDELSE

Velegnet til forskellige gulvkonstruktioner:

Bærende undergulve
En gulvkonstruktion, hvor gulvspånpladerne er selvbærende på udlagte strøer/bjælker.

Bærende undergulv med flyverstød
Gulvkonstruktion, hvor gulvspånpladerne er selvbærende på udlagte strøer/bjælker, men hvor det er tilladt at udføre endesamlinger mellem strøer/bjælker.

Svømmende gulv

Gulvpladerne lægges direkte på egnet og godkendt isoleringsmateriale.

Montering

NOVOPAN KLIMAGULV sikrer hurtig og korrekt nedlægning af alu-varmefordelingsplader og varmeslanger med en præcis centerafstand, hvilket giver optimal varmefordeling og udnyttelse af varmen over hele gulvfladen.

Gulvbelægning

Som belægning oven på NOVOPAN KLIMAGULV kan f.eks. anvendes:

  • Lamelparket - min. 12 mm.
  • Gulvtæppe, laminatgulv, vinyl eller anden gulvbelægning - på et underlag af min. 12 mm fastskruet spånplade.
  • Fuldklæbende parketstave - på et underlag af min. 12 mm fastskruet spånplade.
  • Keramisk gulvbelægning - på 12,5 mm gulvgips. Ikke til vådrum.
Godkendelser og certificering

Funktionstestet af Teknologisk Institut iht. EN1195:1997/EN12871:2000 og godkendt af Dancert. MK-godkendt af ETA-Danmark jfr. MK 5.33/1804 og MK 5.33/1816  Spaandex K-Gulv EN312 P6 samt P4 til anvendelse som undergulv på træbjælkelag i permanent opvarmede rum med en relativ luftfugtighed, der på årsbasis kun overstiger 65% i nogle få uger - dvs. almindelig beboelse.

Dataservice


Varenavn:
2D CAD3D CADBips beskrivelse UdbudsbeskrivelseTeknisk Info.Miljødata Godkendelser Monteringsvejledning Garanti Teknisk service
NOVOPAN KLIMAGULVE til gulvvarme
NOVOPAN KLIMAGULVE til vådrum
NOVOPAN spånplader