Mira Byggeprodukter A/S


Egegårdsvej 2,   4621 Gadstrup
Tlf. 46191946  -  Fax 46192021

e-mail: info@mira.eu.com
web: www.mira.eu.com


Firmaprofil

mira byggeprodukter a/s er grundlagt i 1959, hvor man producerede farvet facadepuds. I takt med at byggemetoderne ændredes og efterspørgslen på facadepuds derfor faldt, udviklede mira nye produkter til flisemontering og fugning, støbning og planspartling samt vandtætning i vådrum.
Kerneaktiviteten i dag er fremstilling, udvikling og forbedring af fliseklæb og flisefugematerialer. Fra at være en ren dansk virksomhed med salg til det danske marked har mira udviklet sig til et internationalt foretagende med en eksportandel på over 85 %, med Nordeuropa som det vigtigste marked.
mira lægger vægt på korrekt dokumentation og vejledning i projektering, udførelse og vedligeholdelse af løsninger med mira produkter. Specialbrochurer, datablade, anvisninger mv. kan rekvireres.
mira er til rådighed med telefonisk og personlig rådgivning og vejledning i alle spørgsmål vedrørende: Støbemasser, spartelmasser, vandtætning, flisemontering, klæbeprodukter, fugemasser, plejeprodukter samt trinlydsisolerende klinkebelægninger på etagedæk.
Hent PDF

mira byggeprodukter

Sortiment

  • mira CE-klassificerede fliseklæbere
  • mira CE-klassificerede vandtætningssystemer
  • mira CE-klassificerede fugemasser
  • mira CE-klassificerede hurtighærdende støbemasser
  • mira CE-klassificerede flydespartelprodukter
  • mira flise- og klinkepleje
  • mira CE-klassificerede Low Dust produkter

Projektering

Specialbrochurer, datablade, anvisninger, håndbøger, løsningsnøgler mv. kan rekvireres.  Omfattende og overskuelig hjemmeside med løsninger, anvisninger, datablade, brochurer m.m.

Service

Firmaet er til rådighed med telefonisk og personlig rådgivning og vejledning i alle spørgsmål vedrørende:
Støbemasser, spartelmasser, vandtætning, flisemontering, klæbeprodukter, fugemasser, plejeprodukter samt trinlydsisolerende klinkebelægninger på etagedæk.

miras hjemmeside er logisk opdelt omkring løsninger.

Der kan kan hentes udførlig information indenfor støbning, planspartling, vandtætning, flisemontering, fugning samt flise- og klinke;pleje og nøgler til valg af de bedst egnede produkter til forskellige opgaver.

Opdaterede anvisninger og dokumentation findes på www.mira.eu.com
Fra mira's hjemmeside kan downloades: Produktoversigt, produktdatablade, sikkerhedsdatablade, EU-Overensstemmelses­erklæringer samt brochurer.

mira støvreducerede Low Dust produkter

Beskrivelse / miljø

Støvreducerede produkter gør arbejdsmiljøet nemmere og mere miljørigtigt. Blandt de mange fordele er blandt andet at man undgår at hvirvle de mange synlige og usynlige støvpartikler op:

  • Mindre støvgener.
  • Forbedret arbejdsmiljø.
  • Nem at bearbejde og fordele.
  • Hvide klæbere uden sporbart kromindhold giver nemmere rengøring.
  • Overholder samme standarder, klæbeevne, fleksibilitet og holdbarhed som traditionelle mira produkter.

Low dust sortiment

6998 betomix quick til støbning

Støvreduceret, kemisk cementbaseret, plastforstærket, hurtighærdende, vand­fast og frost­sikker tørbeton (ikke selvnivellerende). Til støbning af betongulve/slidlag og svømmende gulve, reparation af huller og lunker på beton samt forankring af beslag, søjler mv. i våde og tørre områder inde og ude.

x-plan til spartling

Støvreduceret, cementbaseret, plast- og fiberforstærket gulvafretningsmasse. Anvendes til planspartling og faldopbygning i såvel våde som tørre rum, og er velegnet til alle typer af vand- og el-baserede varmegulve.

3110 unifix til fliseklæb

Støvreduceret, cementbaseret, frostsikker, vandfast, plastforstærket, hvid fliseklæb til gulv og væg. Til underlag med moderat restsvind/deformation. Til montering af alle typer keramiske fliser, klinker og natursten, inde og ude, i såvel våde som tørre områder.

3130 superfix til fliseklæb

Støvreduceret, cementbaseret, frostsikker, vandfast, plastforstærket, hvid fliseklæb til gulv og væg. Til underlag med spændinger/deformationer som fx pudset murværk, blokmurværk, gipspuds/-spartel og gipsplader samt betonelementer og letbetonelementer med stort restsvind.

z-fix til fliseklæb

Støvreduceret, cementbaseret, frostsikker, vandfast, ekstra let og smidig, hvid fliseklæb til gulv og væg. Til underlag med spændinger/deformationer, som fx pudset murværk, blokmurværk, gipspuds/-spartel og gipsplader samt betonelementer og letbetonelementer med stort rest­svind. z-fix er en letklæb, som kan anvendes til montering af keramiske fliser, klinker og natursten, ude og inde, på gulv og væg, i såvel våde som tørre områder.

Certificering

Alle mira fliseklæb er CE-klassificerede. 3130 superfix er klassificeret som C2TE S2, der har den størst mulige fleksibilitet inden for fliseklæbere i henhold til CE-standarden. 3110 unifix og z-fix er CE-klassificeret som C2TE S1, 6998 betomix quick som C25F5 og x-plan som C30F6.

Relaterede nyheder

ProduktnyhedSe alle

Niveaufri løsning til vådrumsgulve

Etablering af nyt, vandtæt vådrumsgulv ved renovering af etageejendomme med træbjælkelag er oftest en svær, byggeteknisk udfordring. Trækonstruktionens naturlige fleksibilitet og begrænsede bæreevne stiller særlige krav til materialer og løsning. Ønsker man flisebelægning har de godkendt

ProduktnyhedSe alle

CE klassificerede fliseklæbere

Vejen til godt flisearbejde ligger i fliseklæbens kvaliteter, hvor egenskaber som vedhæftningsevne og fleksibilitet er afgørende for, at fliselaget opnår den fornødne styrke og levetid. Derudover er det vigtigt at se på klæbens bearbejdelighed, åbningstid, styrke og hærdetid. Alle mira fli

Dataservice


Varenavn:
2D CAD3D CADBips beskrivelse UdbudsbeskrivelseTeknisk Info.Miljødata Godkendelser Monteringsvejledning Garanti Teknisk service
mira byggeprodukter
mira CE-klassificerede fliseklæbere
mira CE-klassificerede flydespartelprodukter
mira CE-klassificerede fugemasser
mira CE-klassificerede hurtighærdende støbemasser
mira CE-klassificerede vandtætningssystemer
mira flise- og klinkepleje