Troldtekt A/S


Sletvej 2 A,   8310 Tranbjerg J
Tlf. 87478100  -  Fax 87478111

e-mail: info@troldtekt.dk
web: www.troldtekt.dk




Firmaprofil

Troldtekt A/S, tidligere L.Hammerich A/S, har siden 1935 produceret Troldtekt plader i Troldhede i det vestlige Jylland. Virksomheden kunne derfor fejre 80 års jubilæum i 2015. Samme år modtog Troldtekt, Byggeriets Miljøpris på baggrund af virksomhedens miljøstrategi og for bæredygtighed gennem hele produktets livscyklus.

Hovedproduktet er Troldtekt akustik, der består af rene naturmaterialer, træuld og cement, også kaldet træbeton. Troldtekt leverer akustikløsninger til loft- og vægbeklædning og er blandt de førende og mest udbredte produkter til at sikre en god akustik, effektiv brandsikring og et sundt indeklima.

Troldtekt A/S har de seneste år fokuseret på at udvikle multifunktionelle løsninger til et bredere publikum end tidligere, hvilket bl.a. har ført til udviklingen af en række spændende designløsninger og specialprodukter som integreret belysning, indbyggede, skjulte højtalere, dekoration og meget mere.

På Troldtekts hjemmeside www.troldtekt.dk, kan du finde virksomhedens webværktøjer bl.a. en produktgenerator, hvor du kan hente autoCAD-tegninger, tekniske produktdata og monteringsvejledninger samt en akustikberegner, der kan anvendes til at beregne efterklangstider og absorptionsarealer.
Hent PDF

Troldtekt naturlig akustik

Produkt

Troldtekt akustikløsninger til loft og vægbeklædning. Anvendes i alt fra teatersale, skoler, svømmehaller og erhvervsdomiciler til private boliger. Kombinationen af træ og cement giver unikke lydabsorberende egenskaber og sikrer god akustik. Materialet har en naturlig styrke og tåler fugtige omgivelser og giver samtidig en effektiv brandsikring. Træbeton er et 100% naturprodukt bestående af træ og cement. Sammensætningen af træ og cement giver Troldtekt en unik overfladestruktur, der absorberer lyd og reducerer efterklangstiden i et rum.

Program

Troldtekt® akustik

Klassisk akustikplade velegnet til loft- og vægbeklædning. Klasse A materiale til klasse 1 beklædning og opfylder kravene til B-s1,d0. Fås også i en ikke brændbar variant, Troldtekt A2, som opfylder kravene til A2-s1,d0.

Troldtekt® akustik Plus

To-lags akustikplade med en ekstra lydabsorbent limet på bagsiden. Løsningen er pladsbesparende, og med en indbygningshøjde på kun 47 mm opnås næsten samme lydabsorption som med et nedhængt Troldtekt loft monteret med bagvedliggende mineraluld. Velegnet til eftermontering.

Troldtekt® ventilation

Energieffektiv løsning, som giver frisk luft uden træk, støj og synlige installationer. Troldtekt ventilation er baseret på lavimpuls-indblæsning og udnytter effektivt selve loftet som indblæsningsflade.

Troldtekt® designløsninger

Specielle pladetyper og klassiske akustikplader, som i kraft af montering, farver eller CNC-bearbejdning får helt specielle udtryk og indgår i helheden som lydabsorberende designelementer. Løsningerne omfatter bl.a. Troldtekt® wave, som er en bølgeformet akustikplade, Troldtekt® mosaik bestående af akustikplader i varierende pladebredder samt Troldtekt® rhombe med CNC-fræset mønster.

Troldtekt®belysning

Indbygningsarmaturer specielt designet til indbygning i Troldtekt akustiklofter, designet af Cubo Arkitekter A/S. Alle seriens armaturer er planforsænkede, så kun glasset ”svæver” under loftsfladen og loft. Troldtekt belysning leveres med LED-lyskilder.

Troldtekt® højttalere

Indbyggede og skjulte i akustikpladerne. Lyden strømmer ud af loft- eller væg. Flad højttalerenhed med et specialudviklet NXT-panel indbygget i og skjult på bagsiden af akustikpladen. 

Troldtekt® dekoration

Individuel udsmykning af loft eller væg med printede motiver eller CNC-fræsning. Avanceret printteknologi gør det muligt at overføre grafik, logoer, kunstværker, fotos eller andre motiver direkte på Troldtekt pladerne. Grafik og logoer kan fræses i pladerne ved hjælp af CNC-teknologi.

 
 
Egenskaber

Indeklima

Troldtekt er et naturligt, åndbart materiale, der kan optage og afgive fugt. Akustikpladerne er allergivenlige og har flere indeklimacertificeringer.

Bæredygtighed

Troldtekt er bæredygtigt gennem hele produktets livscyklus.
Akustikpladerne består udelukkende af naturens egne materialer, produceres under miljøskånsomme forhold og kan vende tilbage til naturen som kompost.
Troldtekt er Cradle to Cradle certificeret i kategorien sølv.

Brandsikring

Træulden er omsluttet af cement, og kan derfor ikke brænde. Det betyder, at Troldtekt er et svagt antændeligt materiale, og Troldtekt er klassificeret som klasse 1 beklædning og klasse A materiale.

Akustik

Troldtekt pladens åbne struktur absorberer lyden.
Kombinationen af træ og cement giver unikke lydabsorberende egenskaber og sikrer god akustik.

Naturlig styrke

Kombinerer styrken fra beton med fleksibiliteten fra træ og har en levetid på min. 75 år. Holdbart og robust materiale, også overfor fugt eller boldskud.

Design, struktur & farver

Den karakteristiske overfladestruktur giver Troldtekt et helt unikt udtryk. Fås i extrem fin, ultrafin, fin og grov struktur enten som rene naturplader eller som malede plader. Efter ordre i alle NCS- og RAL farver.
Ventilation, belysning og højttalere kan kombineres og integreres.

Troldtekt® web-tools

Troldtekt akustikberegner - www.akustikberegner.dk
Troldtekt produktgenerator - www.produktgenerator.dk

 

 

Dataservice


Varenavn:
2D CAD3D CADBips beskrivelse UdbudsbeskrivelseTeknisk Info.Miljødata Godkendelser Monteringsvejledning Garanti Teknisk service
Troldtekt akustik loft- og vægbeklædning
Troldtekt akustik Plus
Troldtekt akustikplader
Troldtekt belysning
Troldtekt dekoration vægbeklædning
Troldtekt Designløsninger
Troldtekt højttalere
Troldtekt ventilation
TROLDTEKT® NATURAL ACOUSTIC SOLUTIONS