Fugtisolering

Fugtisolering er den isolering der anvendes i et byggeri, for at holde fugt fra indeklima, jord/grundvand og nedbør væk fra bygningens konstruktioner. Hvis der trænger fugt igennem isoleringen risikerer man råd eller svamp i konstruktionerne. Begrebet fugtisolering anvendes ofte på bygningsdelsniveau.

Find først kilden til fugtproblemet

Hvis man har problemer med fugt, er det vigtigt at finde ud af, hvor fugten trænger ind og foretage den fornødne fugtisolering. Fugten kan fx komme nedefra (grundvandet) og forårsage fugt i kælder, eller fugten kan trænge ind på grund af et utæt tag. Fugtproblemer kan også komme ”indefra”, fordi der er for dårlig ventilation og udluftning i boligen. Uanset hvad, giver fugt gode vækstbetingelser for forskellige slags skadelige svampe, der kan angribe og nedbryde bygningens konstruktion eller afgive sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet.

Ofte opdager man fugtproblemer ved, at der er skjolder på indervægge, afskalning af maling, skimmeldannelse, muggen lugt i kælderen eller løst puds eller skjolder på ydermuren.

Efterisolering kræver også fugtisolering

Fugtisolering på eksisterende bygninger udføres evt. i forbindelse med efterisolering af konstruktionens ”yderside”.  Mange isolerer for at mindske bygningens varmetab og for at stoppe en evt. indtrængen af fugt. Hvis man efterisolerer på ”ydersiden” af konstruktionen, skal man huske at fugtisolere indersiden også. Især når det gælder de steder i bygningen, hvor der er risiko for, at der trænger fugt ud i konstruktionen indefra. Hvis man ikke fugtisolerer, vil den varme indeluft trænge ud i konstruktionen og danne kondens og dermed fugt og følgende risiko for råd og svampedannelse.

Vandtæt folie som dampspærre

Fugtisoleringen kan være i form af en dampspærre, ofte en folie, som man monterer på indersiden af konstruktionen. Folien forhindrer fugten inde fra huset i at trænge ud i konstruktionen. Den tynde plastfolie sikrer, at konstruktionen bliver isoleret og ”fugtsikret” indefra. Folien skal monteres på indersiden af isoleringen – altså på den ”varme” side af isoleringen. På den måde kan folien holde den varme indeluft væk fra konstruktionen. Folien skal være helt tæt. Selv de mindste utætheder i folien eller membranen kan medføre fugtskader.

Fugtisolering af taget

Når man fugtisolerer et rejst tag med fx teglsten er det ofte i form af et vandtæt undertag. Dansk Undertagsklassifikations ordning (DUKO) anviser relevante løsninger for undertage. For flade tage med tagpap eller tagfolie bør taghældningen være større end 1,5° og derudover skal flade tage sikres mod skader fra tilstoppede nedløb og lignende.

Fugtisolering af kældre

Fugtisolering kan også være nødvendig, hvis huset har kælder. Risikoen for fugtskader er størst på huse med kælder og fuldmurede ydervægge. Vær især opmærksom, hvis terrænet skråner nedad mod fundamentet. Kældervægge, sokler og terrændæk kan udføres, så de er vandtætte. Dokumentation for vandtæthed kan normalt fås hos producenter af tætningssystemer.

Lovgivning og regler omkring fugtisolering

I bygningsreglementet er der krav til, at bygningsdele og konstruktioner fugtisoleres på passende vis. Dette er beskrevet i kapitel 4.6 Fugt og holdbarhed og i kapitel 6 Indeklima.
Der henvises derudover til  SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007), SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009) samt en række Byg-Erfa-blade om dampspærrer, undertage m.m. herunder Dampspærrer i klimaskærmen – fugttransport og materialer (Byg-Erfa, 2007) og Dampspærrer – udførelse og detaljer mod opvarmede rum (Byg-Erfa, 2008). Der er også DS/EN ISO 10211 (Dansk Standard, 2008a) om kuldebroer i bygningskonstruktioner. Se også bygningsreglementets kapitel 7.4.1, stk. 2 og fugtteknisk forsvarlig energirenovering.