Fundamenter
Fundamentet bærer bygningen

En bygnings fundament har til opgave at bære bygningens samlede vægt, der udgøres af byggematerialernes egenvægt, bygningens installationer, bygningens inventar og personer samt de belastninger, der fremkommer ved bygningens brug.
Herudover skal fundamentet isolere mod kulde og fugt.
Forskellige typer af fundamenter og fundamentsforstærkning

Fundamenter
Fundamenter udføres for det meste i beton, enten støbt på stedet eller opbygget af præfabrikerede blokke (forskallingsblokke eller letklinkerblokke).
Ikke-støbte fundamenter kan udføres af natursten, betonblokke eller murværk.
Pælefundering udføres med pæle af stål eller beton, beregnet til nedramning.
Fundamentsforstærkning
Fundamentsforstærkning kan udføres som:
- Efterfundering med nedpressede pæle (Gigapæle). Pælene nedpresses med hydraulisk donkraft under fundamentet og med bygningen som modhold.
- Forstærkning med nedrammede minipæle af azobétræ eller armerede eller betonudstøbte stålrør.
- Stabilisering og løftning baseret på ekspansionskraften i resinbeton, der injiceres under tryk igennem borehuller under gulv- eller bygningskonstruktionen.
Lovgivning omkring fundamenter og fundamentsforstærkning
BR 10 Bygningsreglement kap. 4.1. Stk.3.
SBi-anvisning 231 – Fundering af mindre bygninger (2012).



