Gardiner og boligtekstiler


Gardiner

Gardiner er tekstilbaner, der ophænges foran et vindue for at begrænse solindstrålingen og indblikket i rummet. Udvendige gardiner består af nylon- eller PVC-dug, der kan rulles op og ned ved hjælp af rørmotorer. Gardinerne er fastholdt af skinneprofiler i begge sider.

Afskærningstyper
Udvalget af gardiner og afskærmninger er stort, bl.a. fås lamelgardiner, plisségardiner, rullegardiner, foldegardiner, træpersienner, persienner, panelgardiner, mørklægningsgardiner, insektnet, liftgardiner.

Boligtekstiler

Boligtekstiler omfatter primært beklædning og polstring af møbler, vægge og fast inventar som en del af rumudsmykningen og den praktiske anvendelse af rummet.

Sekundært omfatter boligtekstiler også duge, lagner, dynebetræk og hovedpudebetræk, håndklæder, sengetæpper og plaider.

Tekstiler kan forsynes med papirbagside og opsættes efter samme retningslinjer som ved papirtapet, eller de kan opsættes med vægbespænding, få mm fra væggen med underliggende polstring. Tekstilerne er de samme som anvendes til gardinstof og møbelstof.

Møbelstoffer kan være stoffer af bomuld, ren uld, kunststoffer (polyester) eller blandinger af disse. En specialitet er møbelstoffer af hestehår, der fås ensfarvede, broderede eller stribede som klassiske, damaskvævede mønstre.