Bærende konstruktioner
- Altantårne,
- Alumimiumkonstruktioner,
- Bjælker,
- Dragere,
- Døroverliggere og vinduesoverliggere,
- Facadeelementer,
- Gangbroer,
- Haller,
- Kompositplader,
- Limtræ,
- Profilstål,
- Rumgitterkonstruktioner,
- Stålarmeringer,
- Stålkonstruktioner,
- Stålprofilkonstruktioner,
- Stålrørskonstruktioner,
- Søjler,
- Tagdragere og spærfag,
- Trækonstruktioner,
- Vægelementer,
- Åse,
- Kompositsøjler,
Hvad er bærende konstruktioner?
En bærende konstruktion er den del af en bygning, som bærer sig selv plus den ekstra belastning, den er dimensioneret til. Konstruktionen udgør det skelet, som definerer hele bygningsværket. Det kan være bærende mure eller en etageadskillelse. Fælles er at andre bygningsdele hviler på den bærende konstruktion og afhænger af den.
Terrændæk og kældergulve er gulvkonstruktioner, der opbygges direkte på jordbunden. Konstruktionen anvendes kun, hvor terrænet er velegnet.
En variation er krybekælderdæk, der adskiller sig fra terrændækket ved at varmesioleringen ventileres fra undersiden mod det fri. Krybekælderdækket kan opbygges af organisk materiale som træ, men krybekælderdæk kan også opbygges af uorganisk materiale som letbeton, letklinkerbeton eller beton.
Vægge: Ydervæggen er en del af bygningens statiske system og skal føre kræfter fra tag og etagedæk videre til fundamentet. Der findes lette og tunge vægge. Det er normalt bagmuren, der afgør om ydervæggen er tung eller ej.
En kælderydervæg er udstøbt i forskalling eller opmuret i porebeton. Kælderydervægge isoleres normalt udvendigt mod jord.
Tunge vægge kan være opbygget som enkelt- eller dobbeltvæg af beton, letbeton, letklinkerbeton eller teglsten. Lette vægge er typisk opbygget af et stål- eller træskelet, der på siderne er beklædt med plademateriale med en samlet vægt på højst 100 kg/kvm.
Lette vægge kan udføres som bærende eller ikke bærende konstruktioner. Lette ydervægge kan opsættes både som elementer eller opbygges direkte på stedet.
Etageadskillelser opdeler bygningen i etager. Foruden varme- og fugtisolering stilles der store lovkrav til brand- og lydisolering til etageadskillelser. Etageadskillelser kan udføres som elementer eller udføres på stedet. Bjælkelaget kan udføres af massive bjælker, limtræsbjælker eller lette bjælker i fx kompositmateriale samt af beton, letbeton eller letklinkerbeton.
Tagkonstruktioner kan udføres som gitterspær-, hanebåndsspær- og bjælkespær, tagkassetter og åsekonstruktioner. I én- og toetagers bygninger anvendes primært træ som spær eller åse. Skråtag med bjælkespær, tagkassetter og åsekonstruktioner anvendes fx ved parallelle tag- og loftflader uden egentlig tagrum (loft til kip).
Materialemuligheder for bærende konstruktioner
Tunge materiale til bærende konstruktioner kan være:
Beton, enten pladsstøbt eller i form af fabriksfremstillede betonelementer (jernbeton, letbeton, letklinkerbeton).
Stål der leveres i bjælke eller stangform.
Tegl i form af mursten, teglbyggeblokke eller armerede vinduesoverliggere kaldet ståltegl.
Lette materialer til bærende konstruktioner kan være:
Træ, i form bygningtømmer: Bjælker, brædder, regler, lister eller lintræ. Færdige byggeelementer af træ er også en mulighed.
Kompositmaterialer i form af konstruktionsprofiler af glasfiberarmeret hærdeplast.
Lovgivning omkring bærende konstruktioner
Bærende konstruktioner er grundigt behandlet i Bygningsreglement 2010 (BR10). Kapitel 4.2 Bærende konstruktioner, som igen henviser til SBi-anvisning 189: Småhuse.
Desuden er der også SBi-anvisning 223: Dokumentation af bærende konstruktioner af 24.08.2011, samt kapitel 5.3 i BR10 omkring brandsikkerhed ved de bærende konstruktioner.
Bjarne Chr. Jensen: Bygningsberegninger. Udgivet af Nyt Teknisk Forlag 2010 er den almindelig anvendte lærebog i bærende konstruktioner, baseret på de nye europæiske normer, Eurocodes, med tilhørende danske annekser.
