Lyd-, støj og akustikregulering



HVAD ER AKUSTIKREGULERING?

Lovgivning og regler om lyd- og støjisolering

I Bygningsreglement 2015 kapitel 6.4: Akustisk indeklima kan man finde mere om reglerne for lyd og lydisolering i boliger. 
Se også 
SBi-anvisning 237, Lydisolering mellem boliger - nybyggeri  
SBi-anvisning 173, Bygningers lydisolering. Ældre bygninger  
SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger
Sbi-anvisning 217,  Udførelse af bygningsakustiske målinger 

Derudover kan man i DS 490: Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007), finde grænseværdier for luftlydisolation mellem boliger og andre rum uden for boligen, trinlydniveau fra gulve, trapper og altaner uden for boligen, støj fra tekniske installationer samt støj i beboelsesrum fra trafik.

Arbejdstilsynet: Love, regler og mange informationer om støj på arbejdspladsen. 
Arbejdstilsynets vejledning A.1.16, Akustik i arbejdsrum: Krav til rumakustik, i virksomheder.

Hvordan ændres akustikken?

Et lokales akustik kan beskrives ved rummets efterklangstid – altså hvor længe en lyd er om at dø ud i lokalet. Kort efterklangstid gør det nemmere at høre, hvad der bliver sagt. Lang efterklangstid kan nedbringes ved at bruge materialer, som er gode til at absorbere lyd. Denne egenskab kan beskrives ved hjælp af en absorptionskoefficient.

Hårde og stive materialer med en glat overflade har oftest en lav absorptionskoefficient, mens materialer med en blød, ujævn eller porøs overflade som eksempelvis gips eller træbeton typisk har en høj absorptionskoefficient.

Hvilke overflader er der i rummet og hvordan reflekterer de lyden? Det er vigtigt parametre når man vil forandre/ændre rummets akustik. Man kunne anvende lydabsorberende materialer fx mineraluldsplader, som omdanner lyden  til varme inde i pladen, så efterklangen bliver kortere.
I et højloftet rum er volumen større, og man har derfor behov for mere lydabsorbtion, end hvis man har et lavloftet rum.

Ofte er loftet den flade i et rum, hvor det er lettest at opsætte en akustikregulerende beklædning, eksempelvis i form af akustikplader af træbeton. 

Efterklang

Teknisk set betegner efterklangstid den tid (i sekunder), det tager lydniveauet at falde med 60 dB, efter at lydkilden er stoppet. Jo større andel af rummets samlede overflade, der absorberer lyden, desto mindre efterklang vil rummet have. Derfor er det vigtigt at vælge et materiale med en høj absorptionskoefficient til store flader. På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydklima med et klart og tydeligt lydbillede.
En lang efterklangstid, i fx  en kirke, opstår fordi hårde overfladerne reflekterer lyden, så den bliver ved med at køre rundt i lokalet. Det er vanskeligt at tale sammen og man kan ikke bestemme hvorfra lyden kommer.
En kort efterklangstid, i fx en stue, er resultatet af bløde overflader der absorbere (suger) lyden. Man hører primært den direkte lyd, fordi der ikke er ret mange reflektioner og lyden føles blød og behagelig.

Lydisolering

Lydisolering isolerer boligen fra udefra kommende støj eller fra støj mellem boligens rum og/eller etager. Lydisolering i boligen kan afhjælpe den lufttransmitterede lyd eller den lyd, der transmitters gennem vægge og gulve.  

Langt over en halv million boliger i Danmark er plaget af støj. Støj er meget generende for dem, der er ramt. Støj kan komme udefra, men der kan også opstå støjgener mellem boligens enkelte rum, hvis lydisoleringen mellem rummene er for dårlig.

Gode lydabsorbenter

Perforerede gipsakustikvægge anvendes i stigende grad som vægabsorbenter i større rum, navnlig hvor der er tale om kontorbyggeri og ”åbne landskaber”. Det sker bl.a. for at sikre gode lydforhold og undgå unødig støj.

Luftbåren lyd eller trinlyd

Lyd i boligen transmitteres enten gennem luften eller gennem vægge og gulve (trinlyd). Når det gælder den lufttransmitterede lyd er lydisoleringen ofte bedre jo tungere og tættere rumadskillelsen er. Hvis man vil øge lydisoleringen mellem boligens rum vil man derfor ofte sætte et ekstra lag plader op – en fortsatsvæg - der øger tætheden.

Lydisolering af trinlyd kan dæmpes med fx tæpper eller bløde underlag under selve gulvbelægningen. Lydisoleringsmaterialer kan være lavet af skum eller tynde, kompakte materialer, hvor den strukturlyddæmpende effekt opnås af materialernes høje vægt.

Hvilke materialer er lyd- og akustikregulering udført i

Isoleringsplader er udført i et ikke-brandbart materiale med en høj isoleringsevne. Det kan fx være opskummet silicium betrukket med alufolie, eller kompakt formpresset glasuld.
Man kan også anvende isoleringsplader af celleglas, som har en høj bærevne og derfor kan bruges til tagflader eller facader.
Til isolering i vådrum findes der vandtætte isoleringsplader af gips.

Regler og love om lyd- og akustikregulering

Bygningsreglement 2010 har generelle krav til isolering i bilag 6: Beregning af bygningers energibehov, og i Kapitel 7: Energiforbrug.
SBi behandler isolering i SBi-anvisning 231: Fundering af mindre bygninger (2012) og SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger (2009).

Lovgivning og regler om lyd- og støjisolering

I Bygningsreglement 2015 kapitel 6.4: Akustisk indeklima kan man finde mere om reglerne for lyd og lydisolering i boliger. Se også: 

SBi-anvisning 237, Lydisolering mellem boliger - nybyggeri  
SBi-anvisning 173, Bygningers lydisolering. Ældre bygninger  
SBi-anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger
Sbi-anvisning 217,  Udførelse af bygningsakustiske målinger 

Derudover kan man i DS 490: Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007), finde grænseværdier for luftlydisolation mellem boliger og andre rum uden for boligen, trinlydniveau fra gulve, trapper og altaner uden for boligen, støj fra tekniske installationer samt støj i beboelsesrum fra trafik.

Arbejdstilsynet: Love, regler og mange informationer om støj på arbejdspladsen. 
Arbejdstilsynets vejledning A.1.16, Akustik i arbejdsrum: Krav til rumakustik, i virksomheder.