Mørtel, puds og betonrenovering

Hvad er mørtel, puds og betonrenovering

Mørtel er en overordnet betegnelse for materialet, man fylder mellem fx mursten i et murværk. 
Puds er også mørtel, men pudsen påføres i et tyndt lag til at udjævne overflader på fx murstensfacader.

Betonrenovering består fx i rensning og påføring af ny beton på beskadiget beton, som er udsat for vejrlig eller skader, fx gennem betoninjicering.

Typer af mørtel, puds og betonrenovering

Inden man påfører puds, grunder man som regel først. Efter grundingen påfører man grovpuds for til sidst at slutpudse med fint puds.

Ved at ændre materialevalget får man forskellige typer af mørtel og puds med forskellige egenskaber og til brug fx indendørs eller udendørs, som facadepuds.

Hvad består mørtel, puds og betonrenovering af

Mørtel er en blanding af sand, et pulveriseret bindemateriale og vand, som bliver påført som en pasta, og som så tørrer og bliver hårdt. Når murermørtel fremstilles på byggepladsen ved blanding af kalkmørtel og cement, skal sammensætningen af delmaterialerne kontrolleres iht. Murværksnormen DS 414. 

Mørtel er et materiale, som anvendes i murværk for at fylde mellemrummene mellem stenene med henblik på at holde dem sammen til en fast konstruktion. Stenene kan være natursten, mursten osv. En almindelig form for mørtel er cementmørtel, men der findes flere forskellige typer, fx vådmørtel, kirkemørtel, kalkmørtel eller bakkesandsmørtel, acrylmørtel eller spartelmasse. 

Betonrenovering: Konstruktioner af beton har almindeligvis en rigtig god holdbarhed, selv om materialet anvendes i forskellige miljøer og konstruktionstyper. En række faktorer kan imidlertid medføre en kortere levetid end forventet som følge af et uhensigtsmæssigt design, materialefejl, udførelsesfejl, ændrede eksponeringsforhold eller en pludselig opstået skade som følge af fx en brand eller påkørsel. 

Dækkende puds

Med puds kan opnås forskellige overflader og udtryk, afhængigt af hvor meget og hvordan pudsen påføres.

Et helt dækkende pudslag (fuldpuds) opnås ved at pudse huset med to-tre lag, så der opstår en helt glat og jævn overflade uden spor af de bagvedliggende mursten.
Først lægges et såkaldt udkast, så det efterfølgende lag hæfter bedre. Derefter (typisk dagen efter) påføres et dækkende lag grovpuds. Herefter kan der evt. lægges en finpuds, hvis man vil opnå en ensartet og glat overflade.
Grovpudsen skal vælges ud fra underlagets karakter. Blandingsforholdet og mørtlens kornstørrelse skal sikre en god vedhæftning og holdbarhed. Det er vigtigt at få en overflade, der giver god beskyttelse mod fugt og slagregn, og som samtidig tillader tilstrækkelig fugttransport indefra og ud.

Tyndpuds

Ønsker man, at murstenene skal kunne ses gennem pudsen, kan man vælge en tyndpuds, som kan påføres med forskellige teknikker -  vandskuring, sækkeskuring, filtsning eller berapning. Det er en lettere løsning end et dækkende pudslag.

Vandskuring udføres, ved at et tyndt lag mørtel påføres muren, som derefter skures jævn med en våd mursten inden tørring. Vandskuring giver en overflade, hvor man stadig kan se murstenene og deres struktur.

Sækkeskuring foretages på næsten samme måde som vandskuring, men her er det en jutesæk (en slags lærredssæk), der gnides over muren, inden mørtlen tørrer helt. Efterfølgende børstes muren ren for løse sandkorn med en kalkkost. Sækkeskuring giver en mere dækkende struktur, men man kan stadig se murstenene igennem det tynde pudslag.
Der findes forskellige typer af tyndpudsning: filtsning, vandskuring, sækkeskuring, berapning.

Filtsning foretages, ved at et mørtellag påføres muren i et så tyndt lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske. Derefter bearbejdes overfladen med et særligt filtsebræt i roterende bevægelser og får derved en karakteristisk overflade med svage aftegninger af cirkulære strøg.

Berapning opbygges meget lig de øvrige tyndpudsede overflader, men ved berapning bearbejdes det tynde mørtellag efterfølgende med en hvidtekost og vand. Løse sandkorn kan fjernes, ved at overfladen endnu en gang børstes, når mørtlen er blevet tør. Spor efter hvidtekostens strøg vil typisk være synlige i den færdige overflade.

Indfarvet puds

Indfarvet tyndpuds fås i forskellige standardfarver.
Tyndpudsen påføres enten oven på grovpudsen, hvis det er en helt dækkende puds,  eller som finpuds, som med vandskuring, filtsning eller sækkeskuring.

Lovgivning og regler om mørtel, puds og betonrenovering

SBi-anvisning 064 Mørtel, muring, puds fra 1981 giver et godt overblik over forskellige mørteltyper og egenskaber, samt pudsning af forskellige overflader. Se også  Muret byggeri og indeklima