31.03.16 15:12

Landsted tegnet af Kay Fisker

Landsted tegnet af Kay Fisker af Lulu Salto Stephensen og Hanenes Stephensen. Sider: 80. Realdania Byg, 2016. Pris: kr. 119,20 (ekskl. moms).

 

Arkitekt Kay Fisker var kun 23 år, da han i 1916 sagde ja til at tegne et landsted på en grund i Snekkersten. Alligevel skulle landstedet vise sig at blive stedet, hvor den unge Fisker for alvor kom til at vise format og stilsikkerhed.

Huset udgør i dag et væsentlig bidrag til dansk arkitekturhistorie, og det betegnes som et hovedværk i Fiskers produktion.

Huset repræsenterer tidens inspiration fra England, men også Fiskers påvirkning fra Sverige. På trods af Fiskers unge alder formåede han at skabe et hus, der både i helhed og detaljer afspejler hans særkender og tilgang til arkitektur.

I 2015 restaurerede Realdania By & Byg det gamle hus, så det nu igen fremstår i den ånd og med den karakter, som Fisker skabte.

Bogen giver læseren et indblik i den omfattende restaurering samt indsigt i husets tilblivelse og Fiskers arbejde. Desuden sætter bogen værket i relation til en lang tradition med at opføre landsteder. Landstedet var forløber for det, vi i dag kender som sommerhuse og har rødder tilbage i antikken. Ideen om luft til sjælen er på ingen måder ny!

 

Send email til Byggecentrum Boghandel info@byggecentrum.dk eller

Køb bogen hos Byggecentrum boghandel 

Landsted tegnet af Kay Fisker af Lulu Salto Stephensen og Hanenes Stephensen. Sider: 80. Realdania Byg, 2016. Pris: kr. 119,20 (ekskl. moms).