08.04.15 16:13

CONCRETE

William Hall (Ed.): Concrete. Phaidon Press Limited, London/New York 2012. 260 x 295 mm, 240 s. indb. Pris: 299,- excl. moms


Denne meget smukt tilrettelagte fotobog tager et nyt kig på verdens mest alsidige og rigeligt tilgængelige byggemateriale. Fascinerende og smukke bygninger af nogle af de kendteste arkitekter fra forrige århundrede, herunder kendte projekter af Le Corbusier og Frank Lloyd Wright, opstilles parallelt med arbejder af nogle af de førende stjerner i nutidig arkitektur, såsom Zaha Hadid, Herzog & de Meuron og mange mindre kendte nytilkomne.
Opstillet til sammenligning og diskussion tager projekterne læseren på en global rundtur til inspirerende og fascinerende bygninger, fra en tysk skaterpark ved siden af en italiensk tagplaceret testbane, et japansk krematorium ved siden af en portugisisk swimming-pool, og til en brasiliansk regeringsbygning ved siden af et kinesisk operahus. 

Bogen er illustreret af fortræffelige fotos med korte kommentarer og er inddelt i kapitlerne Form, Texture, Juxtaposition, Landscape, Light, Mass, Presence og Scale.
Alt i alt en smuk og informativ, visuel udforskning af et materiale, der ofte anses for at være koldt og kedeligt, men som rummer et bemærkelsesværdigt og iøjnefaldende arkitektonisk potentiale.

Email: info@byggecentrum.dk
Køb hos Byggecentrum boghandel

William Hall (Ed.): Concrete. Phaidon Press Limited, London/New York 2012. 260 x 295 mm, 240 s. indb. Pris: 299,- excl. moms

Hent seneste nyhedsbrev

Klik HER