ENERGIPARCEL
Tine Steen Larsen m.fl.: Energiparcel. 4 eksempler på energirenovering af danskernes yndlingsbolig. Udg. af Realea, Kbh. 2010. 210 x 250 mm. 40 s. + DVD. Pris: 60,00 kr. excl. moms.
I 2007 besluttede Realea at gennemføre et uvildigt demonstrationsprojekt med energirenovering af parcelhuset, nærmere bestemt den næsten halve million ensartede huse, som blev opført fra begyndelsen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne.
Disse huse er på grund af deres antal, størrelse, alder og byggemåde den største energiforbruger blandt Danmarks bygninger. Derfor var det relevant at undersøge om energirenovering betaler sig, og om gode eksempler kan give parcelhusejerne lyst til at reducere energiforbruget og samtidig fremtidssikre deres huse funktionelt og æstetisk.
Efter to år foreligger de første resultater fra Realeas fire parcelhuse i Tilst ved Århus, og de foreløbige konklusioner er, at energirenovering betaler sig – op til et vist punkt!
Bogen fortæller om projekterne, resultaterne samt de ekstra fordele, en energirenovering fører med sig.
Med bogen følger en DVD med interviews med beboerne, klip fra renoveringerne samt beretninger om forløbet og resultaterne.
Kontakt og bestil
bog@byggecentrum.dk
Køb hos
Byggecentrum Boghandel

