ARKITEKTER SKAL SKRIVE TESTAMENTE

Vilhelm Lauritzens udbygningsforslag til Kastrup Lufthavn fra 1943, der aldrig kom til udførelse. Ombygningen ville have forvansket det oprindelige anlæg til ukendelighed. Ill. Fra bogen ”Vilhelm Lauritzen En moderne arkitekt” (1994).

Lokale- og Anlægsfonden vil indføre, at arkitekter bag fondens projekter skal skrive et testamente for deres byggeri. Det vil løse mange problemer, når fremtidens generationer måtte ønske at ændre på arkitektens værk.

Ofte støder kommuner, lokale initiativtagere og andre bygherrer hovedet mod en mur af fredningssager, når de ønsker at ændre ved eller udbygge en fredet bygning. I mange fredningssager er der dog stor usikkerhed og uenighed om, hvad arkitektens oprindelige intention var. Derfor vil Lokale- og Anlægsfonden – i første omgang som et forsøg - indføre et ’arkitektens testamente’, der skal være med til at løse mange fredningssager og give større muligheder for om- og tilbygninger af bygningsværker i fremtiden.

Testamentet kan bl.a. indeholde:

• Arkitektens intentioner og ideer med byggeriet

• Materialer og facader. Kan materialer og facader ændres i fremtiden og hvordan?

• Fremtidige bygningsændringer. Kan der bygges til siderne eller ovenpå?

• Ville arkitekten have gjort det anderledes, hvis midlerne havde været der?

Som eksempel nævnes Kildeskovshallen i Gentofte, tegnet af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen og opført 1967-73. Hallens toiletter er udstyret med væghængte tjekkoslovakiske toiletter, der ikke længere produceres, og som ved udskiftning skal specialfremstilles til en høj pris. Der er ikke nogen specielle indikationer på at arkitekten ønskede præcis de toiletter, hvorfor man ville spare eftertiden for mange problemer, hvis arkitektens røst fandtes på skrift.

Helt uden problemer er idéen nu ikke. Især ikke hvis ”testamentet” bruges til at fastholde en bestemt tilstand eller et bestemt udseende, som fra arkitektens side ikke var tænkt til at skulle gælde for evigheden, eller omvendt udbygnings- eller ombygningsplaner, udført af samme arkitekt på et senere tidspunkt, bruges til at forvanske eller helt spolere den oprindelige bygning. Tænk hvis Vilhelm Lauritzen havde fået lov til at ombygge sin første lufthavnsbygning i Kastrup allerede fire år efter indvielsen, eller Mogens Lassen var sluppet igennem med at ombygge flere af sine mesterlige énfamiliehuse til ukendelighed på sine ældre dage, eller at man skulle acceptere at disse planer kunne udføres længe efter arkitektens død?