09.04.10 00:00 Kategori: Nyheder
Af: jhc

NYT FRA BYGGECENTRUM KURSER OG KONFERENCER – APRIL, MAJ OG JUNI


Trio af Lavenergikurser:

Lavenergibyggeri – Design og Teknik
Mød tre engagerede og professionelle undervisere, der formidler viden, der kan bruges allerede dagen efter kurset. Kurset er et grundkursus, der giver en solid introduktion og inspiration til lavenergibyggeri.

Den 23. april 2010 i Middelfart (kun få pladser).
Læs mere

Lavenergibyggeri – Passiv designstrategi
Et kursus er for den, der vil dybere ned i lavenergibyggeri. Man præsenteres for en række bygge- og installationsmæssige løsninger, der kan medvirke til at reducere et byggeris energiforbrug uden anvendelse af komplicerede tekniske installationer.

Den 20. maj 2010 i Middelfart.
Den 31. maj 2010 i Ballerup.
Læs mere

Lavenergibyggeri – Aktive tekniske anlæg
Alt om installationer og tekniske anlæg i lavenergihuse, herunder solvarmeanlæg og jordvarmeanlæg. Kurset udbydes i samarbejde med Passivhus.dk, som repræsenterer den nyeste viden på området.

Den 21. juni 2010 i Middelfart.
Den 22. juni 2010 i Ballerup.
Læs mere

Energirenovering af bygninger
Kurset giver indsigt i de lovmæssige forhold, der gælder, når en bygning skal energirenoveres. Kurset behandler også de andre forhold, som skal eller bør være opfyldt. Kurset vil beskrive metoder, principper og retningslinjer for korrekt udførelse af konkrete energirenoveringstiltag, herunder efterisolering af de enkelte bygninger og bygningsdele.

Den 2. juni 2010 i Middelfart.
Læs mere

Beregning af bygningers varmetab med DS 418
Sådan gør man i praksis - Sådan dokumenterer man sine beregninger - Sådan får man adgang til hjælpeværktøjer. Det er hovedoverskrifterne for kurset, der giver deltageren solid indsigt i beregninger af U-værdier, varme- og energitab. Eksempler vil belyse fremgangsmåder og metoder.

Den 21. april 2010 i Ballerup.
Læs mere


Fugt i bygninger - opdateret 2-dages kursus
Højaktuelt og populært kursus om fugttekniske forhold i bygninger, der nu gentages i opdateret form - med udgangspunkt i den nye SBi-anvisning 224: "Fugt i Bygninger". Kursisten lærer alt om problemer, årsager, forebyggelse og udbedring. Et uundværligt kursus for den, der skal tage stilling til fugttekniske problemer ved projektering, tilsyn eller tilstandsvurdering.

Den 22. - 23. april 2010 Middelfart (med overnatning).
Læs mere