21.01.11 14:49 Kategori: Nyheder

AFGANGSUDSTILLING PÅ KA


Udkantsdanmark er blevet synlig i den aktuelle politiske debat. Baggrunden er tilbagegang i befolkningstal og tab af beskæftigelsesmuligheder, som i særlig grad rammer regioner pa afstand af de større byer. Men udkantsdanmark er også kystegne med en udstrakt kystlinje mellem hav og landbrugsland. Her er nogle af Danmarks smukkeste landskaber og havnebyer, udstrakte sommerhusområder og voksende turisme.

Disse forandringer, som globaliseringen og det ændrede produktionsliv skaber i byggeriet, arbejder flere af vinterens 60 afgangsprojekter på Kunstakademiets Arkitektskole med.
Andre beskæftiger sig med ombygning af tidligere industribygninger i de større byer, med vægt på nye fortolkninger og tilføjelser af arkitektoniske træk, detaljer, materialer og farver.
Bygningernes fremtidige anvendelse er ikke præciseret, men bygningerne indeholder ofte både store og velbelyste rum, som kan ombygges til nutidig standard og til mange forskellige formål. Projekterne peger dermed pa indsatser, der er forudsætningen for kvarterernes revitalisering og for fornyelse af den arkitektoniske kulturarv.

Der er fernisering pa udstillingen i dag fredag d. 21. januar kl. 15.00 i forbindelse med diplomoverrækkelsen til de nyudklækkede arkitekter.
Udstillingen kan ses alle dage på Holmen, Danneskiold-Samsøes Allé 51, kl. 12-18 frem til d. 20. februar, og der er gratis adgang.

Yderligere oplysninger:
Kontakt Peder Duelund Mortensen,
tlf. 40 25 68 60.