UBST TILGÆNGELIGHEDSSTANDARD
UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri. Februar 2011.
Udg. af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 80 s.
Universitets‐ og Bygningsstyrelsen har, som led i udviklingen af bygherrerollen som statslig bygherre, revideret og opdateret den tidligere tilgængelighedsstandard fra april 2008. Den nye kvalitetsstandard for tilgængelighed for handicappede er gældende for undervisnings- og forskningsbyggeri der opføres som ny- og tilbygninger og for eksisterende bygninger, når de ombygges eller overgår til anden anvendelse.
Revisionen af tilgængelighedsstandarden - der er sket i samarbejde med SBi og universiteterne - er sket med baggrund i tilgængelighedskrav i Bygningsreglement BR10, ændringer i andre standarder samt erfaringer efter arbejdet med den tidligere standard.
Endvidere har revisionsarbejdet taget udgangspunkt i nogle nye indretningsområder samt udmøntning af tiltag på tilgængelighed indenfor bygningsområdet som følge af FN´s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Tilgængelighedsstandarden er udvidet til at omfatte indretning af studiearbejds- og laboratoriearbejdspladser.
Den foreliggende udgave af tilgængelighedsstandarden omfatter krav til indretning af alt universitetsbyggeri og indarbejdes i rådgiveraftalernes ydelsesbeskrivelser og gøres til krav for byggeriets udførende entreprenører.
Kravene til universitetsbyggeriets tilgængelighed vil blive udvidet til også at omfatte private udbydere af bygningsmæssige faciliteter mv., jf. FN-konventionen.
Det er UBST´s ambition at denne reviderede standard kan medvirke til at etablere et godt afsæt for det danske universitetsbyggeri, samt andet undervisningsbyggeri, til gavn for alle byggeriets parter - samt ikke mindst brugerne af byggeriet.
Standarden er i sin nye version udformet som en tjekliste, der kan udfyldes elektronisk og gemmes på en byggesag, hvis det ønskes.
Kan downloades her:
UBST Tilgængelighedsstandard Februar 2011 (pdf)



