17.01.18 11:35

Fem bygninger nomineret til Aluminium Byggeprisen

Aluminium Byggeprisen gives for ”intelligent og innovativ anvendelse af aluminium, der fremmer bæredygtigt byggeri og/eller udviklingen af nye komponenter, der kan indgå i byggeri.”

 Fem bygninger er nomineret til Aluminiums Byggeprisen. Prisen på 25.000 kroner overrækkes til arkitekten for vinderprojektet på Alufacadedagen den 25. januar på Hotel Vejlefjord.

Intelligent, innovativt og bæredygtigt 

De fem nominerede projekter vurderes på, hvem der har anvendt aluminium mest intelligent og innovativt og samtidig fremmet bæredygtigt byggeri og/eller udviklet nye komponenter til byggeriet.

"De fem projekter viser på forskellig vis aluminiums alsidighed og store potentiale i forbindelse med udvikling og anvendelse af centrale byggekomponenter for opnåelse af et funktionelt og bæredygtigt byggeri," siger formanden for juryen, Per Heiselberg, professor på Aalborg Universitet.

De nominerede er: 

  • DTU Fotonik i Lyngby 
  • Rambølls domicil i Esbjerg 
  • Experimentarium i Hellerup 
  • DOKK1 Urban Mediaspace i Aarhus 
  • DTU Life Science & Bioengineering i Lyngby

Opmærksomhed om aluminium

Prisen er på 25.000 kroner. Den overrækkes til arkitekten for vinderprojektet på Alufacadedagen den 25. januar på Hotel Vejlefjord. Det er Alufacadesektionen i Dansk Byggeri og Aluminium Danmark i Dansk Industri, der står bag prisen.

"Der findes mange spændende byggerier, hvor anvendelsen af aluminium er med til at fremme og understøtter en bæredygtig og innovativ arkitektur. Det ønsker vi med prisen at skabe opmærksomhed om og anerkendelse af," siger Jan Lunde formand for Alufacadesektionen i Dansk Byggeri.

Kilde: Dansk Byggeri

Foto: Experimentarium, Cebra og Orbiocon.

Foto: DTU Fotonik, Rørbæk og Møller Arkitekter ApS, Alectia, Schul Landskabsarkitekter,

Foto: Dokk1, Schmidt, Hammer & Lassen.