02.10.17 13:11

Nyt bæredygtigt rådhus åbnet i Middelfart

Middelfarts nye Rådhus og Bycenter, Nytorv, står nu færdigt og indvies i dag med en stor åbningsfest for Middelfarts borgere. Vi har designet byggeriet, som på mange måder er skabt til at være et vartegn for Middelfart og et urbant kernebyggeri for hele Fyn.

Det nye bycentrum rummer både rådhus, butikker og boliger, og de blandede funktioner er bundet sammen af et byrum, som er bedst muligt disponeret i forhold til solen. Bycenteret er på den måde designet til at være et naturligt samlingssted i byen for Middelfarts borgere med en lige kontakt imellem boliger og rådhus, hvilket er udsædvanligt.

Bycentret og rådhuset er placeret i Middelfart historiske centrum og samtidig tæt ved havnefronten. Rådhuset ligger dermed synligt for bilisterne når de passerer Lillebæltsbroen, ligesom et stort panorama giver rådhudssalens brugere en storslået udsigt over bæltet. Den placering har været en vigtig faktor i designet, og byggeriet er skabt sådan, at det både fungerer på lang afstand og helt tæt på.

Et rådhus som styrker demokratiet

”Rådhuse har i lang periode været næsten utilnærmelige. Et rådhus skal være byens vigtige fælles hus. Middelfarts nye rådhus er tænkt og designet som et åbent og transparent hus, der symboliserer selve den demokratiske grundidé om medindflydelse. Det er åbent og venligt, og så har vi forsøgt at skabe en situation, hvor man som borger føler sig velkommen, når man har ærinder på rådhuset,” fortæller Partner Louis Becker.

Den fysiske transparens manifesterer sig gennem store glaspartier, som giver borgere og politikere et indblik i hinandens hverdag. Men der skabes også organisatorisk gennemsigtighed da borgerne, når de skal i kontakt med kommunen, træder ind i en foyer i rådhusets hjerte, hvorfra de kan følge medarbejdernes gøremål på de øvrige etager.

Borgernes hus

Samtidig skaber rådhusets centrale placering både sammenhængskraft i kommunen samt stor værdi for demokratiet. Den administrative funktion er blotlagt og byrådssalen anvendes til andet end blot det ugentlige byrådsmøde. Rådhuset skal være borgernes hus, og den nye byrådssal bliver en multisal, som er indrettet til at kunne rumme mange forskellige aktiviteter. Blandt andet er salen lyddæmpet, så der kan afholdes koncerter.

Dette bliver blandt andet tilfældet til den store indvielsesfest af rådhuset og bycentret, i forbindelse med Trekantsområdets Festuge, borgerne for første gang for mulighed for at opleve og opdage nogle af Nytorvs mange muligheder.

Yderligere information, kontakt:

Henning Larsen
e-mail: mail@henninglarsen.com
Web:  henninglarsen.com 

Det nye bycentrum rummer både rådhus, butikker og boliger, og de blandede funktioner er bundet sammen af et byrum, som er bedst muligt disponeret i forhold til solen.

Bycentret og rådhuset er placeret i Middelfart historiske centrum og samtidig tæt ved havnefronten. Rådhuset ligger dermed synligt for bilisterne når de passerer Lillebæltsbroen, ligesom et stort panorama giver rådhudssalens brugere en storslået udsigt over bæltet.