15.04.13 11:04

Solceller - Fremtidens byggemateriale

Rundt om i Europa er solceller ved at blive et populært byggemateriale blandt arkitekter, der vil skabe højteknologisk byggeri med et energibevidst udtryk.

Solceller er et nyt bygningselement med mange muligheder og fremtidigt potentiale, som burde få det til at krible i arkitekter med lyst til at eksperimentere og skabe banebrydende ny arkitektur. Alligevel har udviklingen fra solcellernes indtog i byggeriet i 1970'erne og frem til i dag været en arkitektonisk ørkenvandring.
I dag har udviklingen ellers forlængst gjort det muligt at give solcellerne næsten en hvilken som helst farve, så de kan indgå i en naturlig symbiose med mere traditionelle facade- og tagmaterialer af mursten og tegl. Men de rå solcellers grafiske udtryk og schatterende blålige farver passer også perfekt sammen med den nuværende byggetrend med glas og stål.

Alligevel er der langt mellem de gode eksempler på gennemført og overbevisende integration af solceller i nybyggeriet. Dog er det alligevel lykkedes seniorforskerne Kim Wittchen og Ole Svensson fra By og Byg at finde frem til nogle spændende byggerier i Danmark, Tyskland og Holland, der kan tjene til inspiration for fremtidens solcellearkitektur.

 

Middelhavsklima i Ruhr-distriktet

Mont-Cenis Centret i den tyske by Herne er et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på solcellebyggeri i Europa. Her er solcellerne integreret i facade og tag på en stor glashal, som rummer en gruppe fritliggende bygninger, der nyder godt af middelhavsklimaet i hallen. Solcelleanlægget er det hidtil største, der er integreret i en enkelt bygning, og udgør ca. halvdelen af bygningens samlede glasareal på 20.640 kvadratmeter – det vil sige det samme som tre fodboldbaner. Anlægget giver en el-produktion, der er dobbelt så stor som centrets behov.

Solcellernes integration i arkitekturen er overordentlig bemærkelsesværdig. De er samlet i grupper med varierende tæthed, og kommer derved til at minde om skyformationer – både gennem deres direkte fremtoning og ved det vekslende lys, de skaber i rummet. I glasfacaden ligner solcellerne spejlinger af skyer og sammen med spejlingen af de ægte skyer, skaber det en næsten billedkunstnerisk virkning. Solcellerne er dog ikke alene opsat for deres æstetisk og energimæssige betydning. De fungerer også som solafskærmning af de store glasflader og har dermed væsentlig betydning for indeklimaet i glashallen.

 

Rækkehuse med usynlige solceller

Et andet godt eksempel er rækkehusbebyggelsen Panta Rhei, der blot er en lille del af et større boligområde i Holland, hvor mere end 500 huse er forsynet med solceller. Panta Rhei-husene er værd at nævne, fordi integrationen af solceller er ganske vellykket i den forstand, at solcellerne på hustagene praktisk taget er usynlige. Solcellerne er placeret på det ensidigt hældende tag samt på to portaler, som forbinder de to husrækker. På portalerne lægger man i højere grad mærke til solcellerne, da solcellepanelerne her lader en del af lyset skinne igennem og danne skyggemønstre på de hvide husmure.

 

Et godt dansk eksempel

Også i Danmark findes der gode eksempler på brug af solceller i arkitekturen, og her er indskolingshuset Lærkelængen i Albertslund særligt værd at fremhæve. Udefra ser man tydeligt solcellerne, der er integreret i termoruderne på to ovale ovenlyskupler på taget af bygningen, og indefra opleves solcellerne som et dekorativt indslag på grund af de skyggemønstre, de kaster på gulve og vægge. Lærkelængens samlede areal med solceller er af pædagogiske grunde valgt, så det kan dække el-forbruget i et typisk enfamiliehus. Derfor har det været nødvendigt at supplere med en række solcellepaneler på taget af et nærliggende skur.

By og Byg har udgivet en rigt illustreret bog 'Solceller i arkitekturen', hvor man kan læse mere om og se flere billeder fra de tre omtalte byggerier og fire andre vellykkede solcellebyggerier i Danmark og Nordeuropa.

 

Kan solceller betale sig?

Fremstillingsprisen for solceller er på vej ned, og i takt med prisfaldet vokser markedet eksplosivt. Men der vil gå en del år endnu, før solstrøm bliver konkurrencedygtig med andre energikilder. Alligevel er det ikke helt uinteressant at overveje solceller i byggeriet – også ud fra en økonomisk betragtning. I mange tilfælde kan bygningsintegrerede solcelleanlæg nemlig erstatte anden facade- eller tagbelægning, og da prisniveauet på solceller allerede i dag ligger på samme niveau som nogle af de dyrere facadebeklædninger som fx natursten, behøver det ikke at være en dårlig forretning af bygge med solceller.

 

Yderligere oplysninger:
By og Byg
seniorforsker Kim Bjarne Wittchen

Indskolingshuset Lærkelængen i Mont-Cenis Centret i den tyske by Herne. Den store glashal med 10.000 m2 solceller i tag og facade rummer en række fritliggende bygninger, der nyder godt af middelhavsklimaet i hallen.

Albertslund. Solcellerne er tilpasset i formen til de ovale ovenlys. Solcellerne skærmer for solen og skaber et dekorativt skyggemønster på væggene i rummet.

Rækkehusbebyggelsen Panta Rhei i Holland. Solcellerne på taget er stort set usynlige, fordi overfladen ligner almindeligt tagmateriale.

Fotos: Fotograf Jørgen True