03.04.17 15:40

Udokumenteret brandsikring er livsfarlig

Sprinkling som en metode til at brandsikre fuldglasvægge er en betænkelig vej at følge, advarer dimplomingeniør Carl Axel Lorentzen, Glasfakta. En farlig trend er dukket op indenfor brandsikring i Danmark. I takt med at glaspartier bliver mere populære, er ønsket om billig brandsikring af disse partier også steget. Men et af de nyere bud på en løsning sætter ifølge ekspert menneskeliv på spil.

Kravene til brandsikringsniveauet kan man finde i ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.” Her fremgår det for eksempel, hvor stor brandmodstand en brandsektioneringsvæg skal have. Hvis væggen skal være et glasparti, stiller det naturligvis store krav til materialevalget. Den sikre metode til at brandsikre glaspartier er at bruge brandbeskyttende glas, der er konstrueret og monteret til formålet. Brandbeskyttende glas og hele væggen er prøvet efter en europæisk standard, der dokumenterer, at glasset lever op til formålet. Et glasparti, der er en del af brandsektioneringen, skal være lavet af såkaldt EI-glas. Det betyder at glasset skal forhindre gennemtrængning af både røg og flammer og reducere varmestråling og stigning af temperatur. For at leve op til de store krav er glasset fremstillet til formålet og ofte opbygget af flere lag med forskellige egenskaber. For det blotte øje ligner glasset dog en helt almindelig rude.

Med alle disse krav er det ikke mærkeligt, at brandbeskyttende glas er dyrere end et almindeligt personsikkerhedsglas, der normalt bruges i fuldglasvægge.

Besnærende, men!

Et nyere, men aldeles udokumenteret bud på en billigere brandsikring, er at bruge helt almindeligt sikkerhedsglas og supplere med et aktivt sprinklersystem, der i tilfælde af brand skal køle glaspartiet så meget, at glasset forbliver intakt, så branden forbliver indenfor brandsektionen. Selvom metoden lyder besnærende, er den dog behæftet med en lang række problemer. Først og fremmest er det umuligt at prøve, om metoden faktisk virker, og der ligger derfor ingen dokumentation for, at metoden overholder brandsikringskravene.


Når man prøver produkternes brandmodstandsevne sker det iht. en standard. Det vil sige at konstruktionen skal klassificeres iht. en standardiseret prøvningsmetode. De fleste brandsikringsprodukter prøves med et standardbrandforløb, der skabes i en prøvningsovn. Standardbranden kan vare op til to timer alt efter prøvningsemnet og opnår temperaturer på over 1000 grader. Der findes ikke standarder, der beskriver metoden, og der findes heller ikke en standardiseret prøvningsmetode for sprinklerafkøling af glaspartier, fordi det vil være meget vanskeligt at skabe en. Det skyldes blandt andet, at de store mængder vand, der skal til for at køle glaspartierne tilstrækkeligt, vil gøre det umuligt at opretholde standardbrandens temperaturer. I en rigtig brændende bygning, derimod, vil temperaturerne buldre opad. 

Enorme kræfter

Sprinklerne ville være oppe mod enorme kræfter i en brand, for almindeligt glas vil normalt være fuldstændig ødelagt efter blot fem minutters brand, hvor temperaturen har oversteget 550° C. Det vil sige at både almindeligt lamineret og almindeligt hærdet glas vil bryde sammen og der vil være hul i væggen og dermed slet ingen brandsikring. At gå ud fra at sprinklerne kan holde hele glasoverfladens temperatur nede længe nok uden at have nogen form for evidens eller prøvning til at eftervise det, er livsfarligt gætværk. Det forklarer diplomingeniør, M.IDA Carl Axel Lorentzen fra SikkerhedsBranchen. Han er en af Danmarks mest erfarne ingeniører indenfor glas og passiv brandsikring, og han er stærkt bekymret over den udokumenterbare metode, der er begyndt at dukke op i udbud.

"Der er en grund til, at ingen har markedsført et system som disse endnu – hverken montører, rådgivere, projekterende, myndigheder eller prøvningsinstitutter har nemlig kompetence eller erfaring til at godkende eller eventuelt klassificere sådan et system," siger Carl Axel Lorentzen og fortsætter: 
"At antage at denne udokumenterede metode giver tilfredsstillende sikkerhed, er at sætte menneskeliv på spil, og det er simpelthen ikke en acceptabel måde at lave brandsikring på."
Derfor er SikkerhedsBranchens og Carl Axel Lorentzens anbefaling klar: Bygherrer bør holde sig til brandsikringsmetoder med dokumenteret effekt.

"Der er mange måder at spare i et byggeri, men det her må ikke blive en af dem," afslutter Carl Axel Lorentzen.

Kilde: Glasindustrien | gs@glasindustrien.dk

Et nyere, men aldeles udokumenteret bud på en billigere brandsikring, er at bruge helt almindeligt sikkerhedsglas og supplere med et aktivt sprinklersystem, der i tilfælde af brand skal køle glaspartiet så meget, at glasset forbliver intakt, så branden forbliver indenfor brandsektionen. Foto: Glasindustrien.

Selvom metoden lyder besnærende, er den dog behæftet med en lang række problemer. Først og fremmest er det umuligt at prøve, om metoden faktisk virker, og der ligger derfor ingen dokumentation for, at metoden overholder brandsikringskravene. Foto: Glasindustrien.