Af: JHC
NYUDVIKLET ERSTATNING FOR EPOXY-TÆTNINGSMEMBRANER



NYUDVIKLET ERSTATNING FOR EPOXY-TÆTNINGSMEMBRANER - Den svenske producent Silanex, der fremstiller imprægnerings- og beskyttelsesprodukter af silaner (og med hjælp af nanoteknik) til mineralske underlag som fx beton, tegl, puds og marmor, har udviklet et nyt produkt Florosil TS, der helt kan erstatte epoxy i forbindelse med tætningsmembraner.
Tidligere har fugt fra den underliggende beton i forbindelse med limning af træ- eller gummigulve været et stort problem, som ofte blev løst ved at behandle undergulvet med epoxy. Bl.a. af hensyn til arbejdsmiljøet kan der være god grund til at undgå epoxy, men hidtil har der ikke noget reelt alternativ.
Det er der imidlertid nu med Florosil TS, der er opløsningsmiddelfrit 2-komponent system til forsegling af overflader, således at vand, fugt og emissioner fra beton eller spartelmasser ikke kan trænge igennem til gulvbelægningen. Der er altså både tale om en dampspærre og en vandspærre, specielt udviklet til anvendelse i forbindelse med limning eller løslægning af gulvbelægninger, og af samme årsag kan den også forebygge fugtskader på underlaget ved oversvømmelser. Florosil TS kan også anvendes som en transparent, langtidsvirkende overfladebeskyttelse mod slitage på blandt andet betongulve. Ifølge en prøvningsrapport fra SP, Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut lever Florosil TS op til ”Mycket höga krav” til slidstyrke. Florosil TS beskytter også mod radon, ifølge diverse emissionstests.
Yderligere oplysninger:
Agent for Danmark er firmaet Sense Of Smell
Espekjær 9
4623 Ll. Skensved
Tlf. 40 21 45 21
E-mail: senseofsmell@hotmail.com
