Af: JHC
STORE BESPARELSER MED PRIMALUX LAVENERGI-OVENLYS


På Scandbuild-messen i Bella Center i begyndelsen af marts besøgte redaktionen Primalux’s stand, hvor vi blev opmærksom på en ofte forekommende fejl ved varmetabsberegning af tage/ovenlys. I modsætning til principperne i DS 418 (norm for beregning af bygningers varmetab), der udtrykkelig angiver det udvendige overfladeareal som basis for beregningen af ovenlysets U-værdi, så foretages beregningerne ofte ud fra ovenlysets vandrette areal, hvilket giver en forkert og alt for optimistisk værdi.
Som det fremgår af vedhæftede PDF med en varmetabsberegning af 1000 m2 tagflade, bekræftet af BYG•DTU, Danmarks tekniske Universitet, så vil en korrekt beregning af eksemplet med et traditionelt ovenlys resultere i en tagisoleringstykkelse på ikke 240 mm, men 843 mm!
Ved i stedet at anvende et Primalux lavenergi ovenlys ser beregningen imidlertid ganske anderledes ud: For opnåelse af det samme W/K-forbrug som i den forkerte beregning viser det sig at isoleringstykkelsen nu kan reduceres til 173 mm, altså 670 mm mindre end ved det traditionelle ovenlys!
Noget kunne altså tyde på at Primalux lavenergi ovenlys er meget effektive, hvis man ønsker at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger.
Hent beregningseksempel: Klik her
Primalux har i øvrigt lige udarbejdet en ny brochure om brandventilation, som kan downloades her: Klik her
Yderligere oplysninger:
Primalux A/S
tlf. 23 99 98 20
e-mail: post@primalux.dk
