16.06.10 14:32 Kategori: Produkt Nyheder
Af: JHC

BOM-LØSNINGER TIL GAVN FOR MILJØ OG SIKKERHED


Bomanlægget drives af solens stråler, og selv uden sol, har batteriet kapacitet til at køre bommen op 3.500 gange.

P-vagt er let at montere i en parkeringsbås. Den betjenes via en fjernbetjening og drives ved hjælp af solceller.

SER Hegn, der er landets største virksomhed inden for salg og montering af hegn og porte, har lanceret to helt nye og brugervenlige produkter: en sikkerhedsfremmende automatisk bom samt en smart parkeringsvagt, begge er drevet af solens stråler.

Bomanlægget kræver ikke nedgravede forsyningsledninger eller kabler af nogen art, da produktet er drevet af en el-motor, forsynet af et solcelle-opladet batteri.

Som udgangspunkt var bomanlægget egentlig primært rettet mod ubevogtede jernbaneoverskæringer, men SER Hegn har oplevet stor interesse fra eksempelvis grundejere, som ønsker kontrol over matriklen. Bommen kan enten betjenes med fjernbetjening eller via en trykknap på bomhuset, og der kan også monteres et kodetastatur.

Bredden på bommen er som standard 225 centimeter, hvilket rækker til en vejbane på 4,5 meter. Den kan også leveres i en lidt større model på 300 centimeter, hvilket rækker til en vejbanebredde på små 6 meter. Bommen er hvid med tydelige røde refleksmarkeringer.

Et andet produkt i samme lancering fra SER Hegn er en såkaldt p-vagt, som let kan monteres i en parkeringsbås. Den betjenes via en fjernbetjening og drives ligeledes ved hjælp af solceller. P-vagten er med til at holde ens private parkeringsplads reserveret, og på samme måde som bomanlægget kræver den heller ingen form for nedgravet kabel.


Nærmere oplysninger:
SER Hegn ApS,
tlf. 75 86 82 96,
e-mail: info@ser-hegn.dk
www.ser-hegn.dk