EPOXY-GULVE FRA ARDEX
Bedre holdbarhed og en nemmere rengøring er i høj kurs, når det handler om gulve. I firmaet ARDEX Danmark har man mærket en øget efterspørgsel efter epoxybelægninger i butikker, lagerhaller, indkøbscentre og lignende steder, hvor der stilles store krav til belastningen.
Derfor har ARDEX udviklet tre spartelmasser med meget høje aftræksstyrker, gode forarbejdningsegenskaber samt hurtig hærdning, hvilket gør dem specielt velegnede som underlag for epoxymaling m.m.
ARDEX K 80, ARDEX K 301 og ARDEX A 46 dækker stort set alle områder lige fra svømmebassiner, balkoner og ramper til gulve i lager- og udstillingshaller. De tre spartelmasser er alle testet på Teknologisk Institut, og de opnår allerede efter to døgn aftræksstyrker fra 1,7 til 2,8 N/mm².
En fordel ved epoxy-gulvene er, at man får væsentligt mindre rengøring, og at de kan anvendes på højteknologiske laboratorier og hospitalsafsnit, hvor der er de strengeste regler i forhold til sterilitet.
Yderligere oplysninger:
ARDEX Scandinavia A/S
Tlf. 44 88 50 50
Mail. ardex@ardex.dk
www.ardex.dk


