MEDIAFACADE OG HYLDEBELYSNING
Det østrigske belysningsfirma Zumtobel Lighting GmbH har efterhånden udført en del facadebelysningsprojekter, men det seneste har alligevel været i en klasse for sig. Det drejer sig om indkøbscentret Galleria Centercity i den sydkoreanske by Cheonan, ca. 80 km fra Seoul, hvis 12.600 kvm. store facade er beklædt med 22.000 LED lysdioder, integrerede så de ikke er synlige i dagslys. Dioderne gør det muligt at vise dynamiske lysshows, der kan bølge frem og tilbage over facaden, og som en særlig finesse reflekteres dele af lyset fra den bagvedliggende facade, således at dens mangelagsstruktur fremhæves, tillige med samspillet mellem de overlappende sektioner.
Projektet er udarbejdet i samarbejde med lysdesign-firmaet ag Licht fra Bonn og bygningens arkitekter, tegnestuen UNStudio fra Amsterdam.
I den modsatte ende af skalaen har Zumtobel for nyligt introduceret LED-lysskinnesystemet Microtools til udstillingsbrug, der imponerer både ved det minimalistiske design, den fornemme forarbejdning og den høj lyskvalitet. Lyshovederne er i så høj grad, det er muligt integreret i skinnen, hvilket medvirker til det meget slanke design. Microtools kan leveres i to farvetemperaturer, varm og mellemvarm, for opnåelse af det bedste lys på de udstillede genstande, og den tilsvarende, optimale farvegengivelse på hhv. Ra › 80 eller Ra › 90 understreger LED’ernes høje kvalitetsstandard.
Der er fuld kompatibilitet med de fleste lysstyringssystemer på markedet, således at der kan skabes attraktive kombinationer af lofts-, væg- og butiksbelysning med Microtools lysskinnerne.
Zumtobel markedsføres i DK af
Light Makers A/S
Tlf. 35 43 70 00
E-mail: info@lightmakers.dk
www.lightmakers.dk og www.zumtobel.com


