Banebrydende vægsystem fra Rockwool
Rockwool har lanceret et nyt svar på bygningers klimaudfordringer: Rockshell, et højisolerende vægsystem til lavenergihuse, hvor isoleringen er en del af den bærende konstruktion. Der er tale om et unikt og innovativt modulsystem, der opfylder fremtidens krav om minimalt energitab, indeklimafordele samt miljørigtige og bæredygtige letvægtskonstruktioner. Vægsystemet er blevet en realitet efter en lang udviklingsproces, hvor Rockwool-koncernen har udfordret sig selv på, om man kan bygge huse på nye måder for at løse verdens klimaproblemer. Og et af svarene på dette er RockShell.
Vægsystemet består af meget få komponenter, der leveres direkte på byggepladsen i samlede projekttilpassede leverancer. Der er derfor et minimalt materialespild. Den nemme og fleksible montering bevirker, at to håndværkere kan opføre RockShell ydervæggen på et parcelhus på 150 m2 på to dage. Væggen beklædes efterfølgende med puds og facadeplader som fx Rockpanel, træ, mursten, skalmursten m.v. RockShell kan bruges til bærende ydervægge i bygninger på op til 2 ½ etage.
Med RockShell opnås en lav U-værdi på 0,14, der opfylder fremtidens krav om minimalt energitab. Vægsystemet er det ideelle alt-i-et-byggesystem, hvor der opnås flere kvadratmeter, idet væggene er tyndere. Der kan opnås ca. 3 m2 flere brugbare kvadratmeter bolig på et parcelhus på 150 m2 ved at anvende RockShell sammenlignet med at anvende en porebetonvæg eller en tung væg (mursten, isolering, porebeton) med samme isoleringsevne (U-værdi). Tilmed er totalomkostningerne for en RockShell væg billigere.
Yderligere information:
Rockwool A/S
RockShell Danmark
Tlf. 46 55 98 63 eller 26 42 69 26
E-mail: info@rockwool.dk
www.rockshell.dk

