26.02.16 13:42

Dansk højhus udfordrer internationale normer

Skyskrabere hører ikke længere kun hjemme i metropoler som New York og Dubai. I Danmark, hvor vi ellers har tradition for at bygge lavt, skyder højhusene op. Og teknikken bag dem – den kan inspirere udlandet.

Tynde, tykke, runde, kantede. Skyskrabere i et væld af former knejser mod himlen og tegner skylinen i verdens metropoler, mens rekorden for højeste hus ikke sjældent bliver slået. 


I Skandinavien er der dog langt fra tradition for at bygge i højden, men det mønster er nu ved at ændre sig. I København, Aarhus og de øvrige store nordiske byer lægges stadig flere højhusprojekter nemlig i støbeskeen.

Den udvikling skyldes for det første, at flere og flere mennesker ønsker at bosætte sig i de mest centrale dele af byerne. Men også, at nye byggematerialer, beregningsmodeller og stabilitetsteknikker sætter helt nye standarder for, hvordan og hvor højt vi kan bygge i fremtiden.

Og selv om vi er meget langt fra de internationale kapløb om, hvem der kan bygge højest og vildest, så har dansk højhusbyggeri alligevel noget at byde ind med – også på den internationale arena.  

 

Lille men stærk stabiliseringskerne

I Carlsberg Byen er Bohrs Tårn et godt eksempel på, hvordan dansk højhusbyggeri udfordrer internationale gængse normer – i det her tilfælde normerne for størrelsen på den stabiliserende kerne. For selv om tårnets højde på 100 meter er forholdsvist beskedent set med internationale briller, så er Bohrs Tårn alligevel ganske opsigtsvækkende. Årsagen er, at hele bygningens belastning stabiliseres omkring et forholdsvist lille areal på en 8 x 8 meter stor armeret kerne, som er støbt på stedet (in situ) af kraftig beton. Det giver tårnet et let ydre og et meget stærkt indre.

"Med Bohrs tårn er vi ude over alle gængse internationale håndregler for størrelsen på den stabiliserende kerne. Som en tommelfingerregel siger man, at den værdi man får, hvis man dividerer kernens sidelængde op i højden på huset, helst ikke må være mere end 10 for rene kernebygninger. For de fleste byggerier er værdien 8, men i Bohrs Tårn ligger den på en 12-13 stykker," siger Kåre Sørensen, senior projektchef i Rambøll, der som underrådgiver har udført de statiske beregninger på Bohrs Tårn.

 

Pyramideformede søjler forhindrer luft under støbningen

Det er to helt afgørende faktorer, der gør det muligt for holdet bag Bohrs Tårn at skubbe til de internationale grænser for stabilitet.

For det første skærmer de omkringliggende bygninger og terrænet tårnet for vinden. Og for det andet har der været et meget stort fokus på kvalitet i både projekteringen og udførelsen. Samtidig er alle de bærende søjler langs husets periferi blevet betragtet som nøgleelementer, der er vitale for bygningens robusthed, og det betyder, at de bliver underlagt ekstra kontrol:

 

”Fordi søjlerne har status som nøgleelementer, har vi haft et meget stort fokus på samlingerne – både dem der sidder mellem søjlerne, mellem søjlerne og bjælkerne og mellem søjlerne og etagedæk. For eksempel har vi sørget for, at gøre de nederste centimeter af søjlerne pyramideformede, sådan at der er en spids mellem søjlen og bunden. Det forhindrer, at luft kan blive fanget under støbningen. Det er lidt specielt, men det hænger sammen med, at der i et højhus er store laster i søjlerne. Faktisk er der 1500 ton tryk i bunden af søjlerne,” forklarer Kåre Sørensen.  

 

 

Nærmere information:
Carlsberg Byen A/S er bygherre på projektet.
Rubow arkitekter og Mikkelsen Arkitekter har sammen med Rambøll forestået hovedprojekteringen som underrådgivere til totalentreprenøren NCC.

 

 

 

 

 

Pyramideformede søjler forhindrer luft under støbningen. Det er to helt afgørende faktorer, der gør det muligt for holdet bag Bohrs Tårn at skubbe til de internationale grænser for stabilitet.

Værd at vide om Bohrs Tårn

Bohrs Tårn er en del af stationsområdet, der er Carlsberg Byens første nybyggeretape i det gamle bryggeris sydøstligste hjørne, hvor Vesterfælledvej og Vigerslev Allé mødes.

Her åbner i 2016 både Carlsberg Station, der erstatter Enghave Station på S-togsnettet, og undervisningskomplekset Campus Carlsberg, hvor Professionshøjskolen UCC samler 10.000 af sine blandt andet lærer-, pædagog- og sygeplejestuderende. Bohrs Tårn kommer fysisk til at hænge sammen med Campus Carlsberg, der vil flytte ind i dele af højhusets nederste otte etager, hvor der også bliver plads til butikker og kontorer. Når Bohrs Tårn står færdigt i 2017, vil det være det første af i alt ni planlagte højhuse på den gamle bryggerigrund.