22.10.13 09:29

DEN BIOAKTIVE FACADE

Med bygningers klimaskærm i rollen som den primære energiforvalter bliver facaden til et omdrejningspunkt ikke alene på arkitektens tegnebord, men også i ingeniørens regneark.

Civilingeniør ph.d. Frederik Winther til glasindustrien.org: 

"Klimaskærmen skifter nu rolle fra at være en passiv yder af isolering til at være et aktivt og progressivt instrument i bygningens energiberedskab; dermed indtræder et paradigmeskift i processerne omkring byggeriets projektering."

Det får store konsekvenser for udviklingen af produkter til facadens konstruktion, forudser førende kilder indenfor byggeriet. En af dem er den rådgivende ingeniør Dr. Jan Wurm fra Arup i Berlin, som netop nu spændt følger et fuldskalaforsøg med en bioaktiv facade på et boligbyggeri i Hamburg.
Han redegjorde for udviklingen på den netop afsluttede messe for grønne teknologier 'Building Green' i Forum i København.

"Vi er endnu forsigtige med vurderingerne, men uanset resultaterne, så er det her et kæmpeskridt frem for facadeteknologier til byggeriet," erklærer Jan Wurm.

Den bioaktive facade er baseret på dobbelte paneler af glas (eller PET), der er samlede med fugeteknik og/eller svejsning til bioreaktorer med et flademål på 2,5 x 0,7 m. 129 forbundne  bioreaktorer er installeret på de sydvestlige og sydøstlige facader af boligbyggeriet BIQ (Bio Intelligent Quotient) i Hamburg.

Fotosyntese
Reaktorerne fyldes med vand og mikroorganismer i skikkelse af alger, der under tilsætning af næringsstoffer cirkuleres gennem reaktorerne; algeblandingens liv og vækst aktiveres og accelereres af sollys og kulstof, som fx kan udvindes fra fossil forbrænding i byens produktionsindustri. I en fotosyntetisk proces producerer algerne biomasse, der fermenteres i eksterne anlæg for at producere energi og varme. Overskydende solvarme fra fotosyntesen genvindes og bruges til energi.

I de varme dagtimer forbliver algeproduktionen i reaktorerne, hvor de vokser og formerer sig, mens de reducerer tilførslen af solvarme og -lys til bygningen. Om aftenen og natten høstes algeproduktionen og transformeres til metan i biogastanke, mens processens varmeudvikling udvindes til brug gennem varmevekslere: Resultatet er en dynamisk facade, der tilpasser sin translucens efter dagslysets kvantitet og kvalitet over døgnet og, som samtidig kan producere energi til anvendelse i bygningen.

Energioverskud
"Den komplekse teknologi betyder, at bioreaktorer har størst potentiale i store projekter, men selv på den relativt begrænsede BIQ-skala forventer vi et mindre energioverskud, som kan sælges," forklarer Jan Wurm.

Han tilføjer, at den biologiske proces påkalder sig stor opmærksomhed og kan være medvirkende til metodens pædagogiske gennemslagskraft: - Med egne øjne at se mikroalger i vækst er en ret stærk og sensuel oplevelse, uanset om man iagttager processen indefra eller som tilskuer udenfor bygningen.
 
Samarbejde
Om fremtiden for bioaktive processer i byggeriets facader siger Jan Wurm:

"Forudsætningen for at implementere fotobioreaktorer (FBR) på en større skala er samarbejde mellem de af byggeriets brancher, der udfordres af teknologien, herunder ikke mindst glasproducenter, glarmestre og facadeentreprenører."
Som andre kerneområder, hvis producenter og rådgivere vil deltage i et omfattende teamwork, nævner Jan Wurm også simulationssoftware, mekaniske løsninger, statik og kontrolsystemer.

"Hvis vi kan bevise, at bioreaktive facader kan blive en ny kilde til bæredygtig energi, så kan vi også skabe en total forandring i de store bymiljøer og forsyne arkitekter med et nyt afsæt for deres design,"
lyder det fra Jan Wurm.    

Han kan glæde sig over, at det bioaktive facadesystem nu kommer i produktion med international distribution via amerikanske Colt International, der også kan tilføres de bioreaktive processer flere effekter med farver og ved at bruge LED belysning.

Læs mere om BiQ i Hamborg:
- Klik her
- Klik her

Video: Klik her
 

Nærmere information:
Glasindustrien
Nørre Voldgade 106, 1358 København K
Tlf. 72 16 01 00,
gs@glasindustrien.dk
www.glasindustrien.org

Illustrationer fra bioaktiv facade på et boligbyggeri i Hamburg.

Hvis vi kan bevise, at bioreaktive facader kan blive en ny kilde til bæredygtig energi, så kan vi også skabe en total forandring i de store bymiljøer og forsyne arkitekter med et nyt afsæt for deres design.

Den bioaktive facade er baseret på dobbelte paneler af glas (eller PET), der er samlede med fugeteknik og/eller svejsning til bioreaktorer.

Forudsætningen for at implementere fotobioreaktorer (FBR) på en større skala er samarbejde mellem de af byggeriets brancher, der udfordres af teknologien, herunder ikke mindst glasproducenter, glarmestre og facadeentreprenører