10.08.17 16:07

Den effektive vej til støvfrie arbejdsdage

Mange byggepladser døjer med støvgener, og to af de mest udsatte faggrupper er murere og gulvlæggere. ARDEX har derfor udviklet den mekaniske løsning Dustfree, der forbindes til støvsugeren og monteres på murerspanden eller blandekarret. På den måde elimineres risikoen for generende støv under blandeprocesserne til gavn for arbejdsmiljøet.

Støv er en udfordring på mange danske byggepladser. I november konkluderede BAT-kartellet oven på 70 byggepladsbesøg landet over, at bl.a. manglende sug på maskiner og mangelfuld brug af maske er udbredte problemer. Også mangelfuld rengøring og tørfejning er mange steder medvirkende til, at støv på gulvet gentagne gange hvirvles op i stedet for at blive fjernet.

Murere og gulvlæggere er særligt udsatte

To af de udførende faggrupper, der er i størst risiko for at opleve støvgener under arbejdet, er murere og gulvlæggere. De arbejder nemlig ofte med støvende tilskæringsopgaver, afslibninger og blandeprocesser på byggepladsen.

  1. "Støv er ofte en udfordring, der både kræver brug af de rette personlige værnemidler og tekniske hjælpemidler som f.eks. støvsugere og afskærmning. Arbejdsprocesserne bør desuden tilrettelægges, så man så vidt muligt tager hensyn til både sig selv, kollegerne og de udførende fra andre firmaer på byggepladsen." 

Det fortæller teknisk chef Carsten Rasmussen fra ARDEX, der fra fabrikken i Hedensted leverer hurtigt tørrende og hurtigt hærdende materialer til bl.a. murere og gulvlæggere. 

Støv kan elimineres effektivt, billigt og miljøvenligt

For at minimere risikoen for støvgener i forbindelse med byggepladsens blandeprocesser har ARDEX udviklet den patentanmeldte og mekaniske løsning Dustfree. Den forbindes til støvsugeren og monteres derefter på murerspanden eller blandekarret. Dermed sikres en blandeproces uden risiko for, at støvet havner steder, hvor det skaber gener for de udførende.   

Se videoen om ARDEX Dustfree her:

 

Yderligere information, kontakt:
Ardex Skandinavia 
Michael Fonnesbek, Marketingsansvarlig  
Telefon +45 4488 5062
e-mail: mf@ardex.dk
web: www.ardex.dk

Læs mere om firmaet på HFB.dk

 

 

Med ARDEX DUSTFREE fjerner du mekanisk alt støvet, der opstår ved blanding. DUSTFREE er lige til at sætte på støvsugeren, og nem at rense.

"Fra producenternes side er der forskellige måder at håndtere støvet på. Mange tilsætter eksempelvis planteolie til deres produkter for at opnå en støvfri blandeproces. Men når der skal tilsættes op til 425 g planteolie pr. 25 kg spartelmasse for at opnå den ønskede effekt, bliver det hurtigt til mange tons planteolie på landsplan, der koster i ekstra udgifter og miljøbelastning," fortæller Carsten Rasmussen.

"Vi har i stedet udviklet Dustfree, der både er utroligt effektiv, billigere at bruge og samtidig gavner miljøet. På den måde er de udførende sikret et støvfrit arbejdsmiljø, når materialerne skal blandes, og Dustfree virker sammen med alle vores produkter, ikke kun en del af dem," understreger Carsten Rasmussen til slut.