17.11.17 09:36

Det malede rum 2. udg.

Det malede rum 2. udg. af Line Bregnhøi. Sider: 224. Udgave: 2. udg. Historika, 2017, kr. 279,96 (ekskl. moms).

- Materialer, teknikker og dekorationer fra 1790-1900.

Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-årenes dygtige malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger? Det kan man læse i en denne bog af Nationalmuseets konservator og bygningsmaler Line Bregnhøi.

Line Bregnhøi er uddannet bygningsmaler og konservator og har gennem sin ansættelse på Nationalmuseet i næsten 30 år foretaget undersøgelser af malede dekorationer på både slotte, herregårde og landsteder samt i byhuse og gårde på landet. Museets undersøgelser har ofte været led i restaureringsopgaver, og i den forbindelse er sådanne analyser uomgængelige, hvis man vil kende eller genskabe datidens farver og dekorationer. 

Det malede rum giver et overblik over materialer, teknikker og dekorationer i 1800-tallets mange malede interiører. Det malede rum handler også om skiftende tiders smag og boligmode og om rumudsmykning i tidens mange offentlige institutioner. Det malede rum indeholder et rigt billedmateriale, som giver inspiration til farvesætning og brug af farver.

Køb bogen hos Molio Bøger