01.05.17 17:02

Enormt betonpuslespil i Qatar

At lægge et puslespil på knap 100.000 brikker er noget af en udfordring og kræver en god portion vilje og engagement. Hos Contec Group er de dog ikke blege for nye udfordringer, og derfor blev virksomheden også valgt som leverandør af højstyrkebetonelementer til Qatar National Museum.

I Qatar skyder et helt exceptionelt betonpuslespil netop op. Puslespillet har været i gang siden 2013 og ender ud med at blive til Qatar National Museum. Bygningen er designet af den prisvindende franske arkitekt Jean Nouvel, der ofte lader sig inspirere af sine omgivelser, og museets udformning er således inspireret af ørkenrosen og det sandfarvede ydre af den omgivende ørken.

Nytænkende bygningskonstruktion

Bygningen består af adskillige serier af store, sammenflettede skiver og er bygget af kæmpe stålkonstruktioner, der er beklædt med facadeelementer lavet af Contec højstyrkebeton. Elementerne er nærmere bestemt udført i GRHPC (Glass fiber Reinforced High Performance Concrete), hvilket er et unikt og super stærkt materiale, som Contec Group er førende inden for. Der skal knap 100.000 brikker til at fuldende det store puslespil, og facadeelementerne varierer i størrelse, form, krumning og udtryk. Skiverne fungerer som både tage, gulve, vægge og terrasser, og de skaber et rum, der beskytter de besøgende fra varmen.

Funktion og æstetik i forening

Nogen gange kan det være nødvendigt at gå på kompromis, hvad angår funktion og æstetik, men for arkitekt Jean Nouvel er dette ikke en mulighed, hvilket var en af grundene til, at Contec Group blev valgt til opgaven. Virksomheden har tidligere arbejdet sammen med Jean Nouvel, bl.a. ved opførelsen af DR Byens Koncerthus, og han er begejstret for højstyrkebetonens mange fordele. Contec højstyrkebeton er justeret til at kunne tåle Qatars vejr og miljø, og konstruktionen med fiberarmeret højstyrkebeton gør bygningen stærk og modstandsdygtig. Samtidig er Contec højstyrkebeton et meget tæt materiale, og overfladerne kommer derfor til at fremstå knivskarpe og er æstetisk smukke.

Højstyrkebeton uden grænser

Contec Group, der står bag den store leverance af fiberarmeret højstyrkebeton, har i over 30 år forbedret og videreudviklet den danske opfindelse af højstyrkebeton. Virksomheden er derfor i stand til at forme og bearbejde højstyrkebeton til alverdens projekter i beton, og der er stort set ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre.

 

Nærmere information, kontakt:

Contec Prefab A/S
Telefon 86 28 02 90
@: prefab@contecgroup.dk
w: www.contec-prefab.com

 

Læs mere om Contec Prefab A/S på HFB.dk