FORNEM PRÆSENTATION AF FORIS DØRSYSTEMER

Dørlukker- og dørautomatikspecialisten Nørholm & Lemming har udviklet og patenteret et enestående og fleksibelt skydedørsdesign ved navn FORIS dørsystemer, der karakteriseres ved at dørbladet alene fastholdes i det ene hjørne, og at køreskinnerne kun er halvt så lange som konventionelle systemer. Det giver en mængde muligheder for anvendelse af skydedøre, som ikke før er set, og det er baggrunden for udgivelsen af denne fornemme bog. De indtil nu seks varianter af FORIS dørsystemer gennemgås ved eksempler:
FORIS Ghost (hvor anlægget anbringes under færdigt gulv)
FORIS Standard 1 og 2 (1- og 2-fløjede anlæg til montering på væg)
FORIS Oversize (1-fløjede anlæg indbygget i væg)
FORIS SKV (1-fløjede anlæg monteret i skyde-foldeanlæg) og
FORIS Lift (anlægget placeres ved siden af dørhullet, fx hvor en personlift skal passere)
Systemet er endnu så nyt at antallet af udførte anlæg er begrænset, men bogens eksempler er meget interessante, fx omslaget fra Advokatfirmaet Hortens domicil i Hellerup (Arkitekt: 3XN), og en del fra CPH Airport i Kastrup.
Til sidst er der også blevet plads til en kort præsentation af firmaets øvrige installationer, bl.a. i historiske og fredede miljøer.
Bogen kan rekvireres gratis ved henvendelse til:
Nørholm & Lemming A/S, tlf. 44 53 42 44, e-mail: nogl@nogl.dk
www.nogl.dk
Hent Nørholm & Lemming’s katalogside I HFB (Klik her)
