10.02.17 09:22

Fri adgang til kæmpekonstruktioner fra baglommen

Selvom IFC-tegninger for store byggeprojekter længe har været tilgængelige for alle de involverede parter, har en hel faggruppe af svende og lærlinge ikke brugt dem, da teknologien har været både dyr og i praksis uanvendelig til smartphones. Ny håndværker-BIM, der i dag bruges til supersygehusene, er nu frigivet gratis til mobil. Vil løfte kvalitetssikringen til nye højder, siger ekspert.

Det har både været dyrt og krævet IT med stor ydeevne at vise overskuelige 3D-tegninger over større byggeprojekter, men de barrierer er nu brudt med en ny frigivelse baseret på Nordens mest downloadede BIM-software, så alle byggeaktører nu gratis kan se kæmpekonstruktioner i overskuelig 3D fra mobil.

 

Ekspert: Forbedrer samarbejde og øger kvalitetssikring

Ved alle større byggeprojekter produceres der IFC-tegninger i 3D, men de bruges stort set kun af arkitekter og ingeniører, og ender sjældent i hænderne på håndværkerne. Danske Dalux er de bedste i verden til at vise 3D-kæmpekonstruktioner på mobil, og med deres teknologi i lommen på håndværkere kan det få en række positive konsekvenser for byggeriet.

 

"Når en hel faggruppe endelig i praksis kan få let adgang til de 3D-tegninger, som ingeniører og arkitekterne har brugt de sidste ti år, vil samarbejdet mellem rådgivere og entreprenører blive forbedret, da alle bruger det samme projektmateriale. Kvalitetssikringen kan nå nye højder," siger Torben Klitgaard, der er direktør i BLOXHUB.

 

Supersygehus: Første teknologi der kan håndtere vores kæmpeprojekt fra mobil

Evnen til at vise kæmpekonstruktioner i overskuelig 3D fra mobil er en af årsagerne til at Region Midtjylland har valgt at bruge Dalux. Byggeriet af ‘Det Nye Hospital i Vest’ i Gødstrup er over halvvejs, og i 2020 åbnes det nye supersygehus, som er budgetteret til 3,5 milliarder kroner. Tegningerne bestod af 38 3D-modeller, som via Dalux er samlet i én, der er tilgængelig på en normal smartphone.

 

"Det er den første BIM-viewer, jeg har set, der kan håndtere vores 130.000 m2 store projekt på en smartphone. Dalux klarer 3D-fremvisningen på flotteste vis. Andre løsninger har lækre fremvisninger, men Dalux leverer “håndværker-BIM”, hvor håndværkere via deres smartphone eller tablet for eksempel kan se, hvor rørene skal sidde, når de er ude på byggepladsen, og dermed slipper for at skulle finde papirtegninger frem," siger IKT-koordinator, Bjarke Kristensen, fra DNV-Gødstrup.

 

Dalux i fremgang

Nørrebro-virksomheden, som viste millionfremgang i årsregnskabet og gik fra 5,2 til 8,2 mio. kr. i bruttoresultat, vil nu sætte endnu mere fart på forretningen og giver derfor deres produkt væk gratis i en såkaldt “freemium” forretningsmodel:

 

Torben Dalgaard, CEO og stifter i Dalux, siger:

"Vi ønsker, at Dalux skal være et globalt produkt. Hele verden skal have glæde af vores viewer og derfor gør vi den gratis. Dermed vil alle have have mulighed for at se deres 3D-tegninger gratis, således at kunder for eksempel kan få en bedre forståelse for, hvad de får bygget. Professionelle skal købe premium versionen for at indberette fejl og lave notater, men det er altså verdens bedste BIM-viewer, som nu er gratis."


Hædret af udenrigsministeren

Dalux fik i september 2016 overrakt Vitusprisen af daværende udenrigsminister Kristian Jensen fordi Dalux i løbet af mindre end et år fik solidt tag i det norske marked ved bl.a. at sikre kontrakter med fem af de ti største aktører på markedet, og samtidig blive den mest downloadede bygge-app i Norden.


Den nye udgave af ‘Dalux FreeBIM’ kan downloades nu på Android og iOS. Se den i aktion her.


Nærmere information, kontakt:
Dalux Torben Dalgaard, CEO & stifter
email: tdl@dalux.com
telefon +45 5372 7300. Direkte: +45 2086 1437
web: www.dalux.dk

Screenshot af Dalux 3D-drawing used for the construction of Royal Arena.

OM DALUX: Leverandør af 3D-software til byggebranchen - såkaldte BIM-værktøjer (Building Information Modeling). Hjælper byggeaktører til at se, hvad der skal bygges, og er en af de eneste i verden, der kan dette via en app, så eksempelvis håndværkere kan se plantegningerne, mens de går rundt på arbejdspladsen – og samtidig notere fejl og mangler. Er den mest downloadede bygge-app i Norden.