26.01.18 09:02

Gennemtænkte gulvløsninger sikrer trivsel i beskyttede boliger

På Farupvej i sydvestjyske Ribe er 12 handicapboliger blevet bygget op på ny. Slidstærke gulvløsninger fra Altro understøtter beboernes trivsel. I mange år har 12 boliger på Farupvej i Ribe, Sydvestjylland, dannet hjem for personer med fysiske og mentale handicap. Men efter flere års slitage trængte boligerne i høj grad til en kærlig hånd. Derfor blev de i 2015 revet ned og bygget op på ny.

"Genopbygningen af boligerne blev sat i værk, så de igen kunne sikre trygge rammer for de 12 beboerne, som har fysiske og mentale handicap. De kan have en udadrettet adfærd og har brug for stabilitet, tryghed og ro," fortæller Patrick Hougaard, afdelingsleder fra Udviklingscenter Ribe.

"Det er derfor vigtigt, at inventaret er tænkt ind i helhedsløsningen af opgaverne omkring borgerne, således af inventaret ikke kan bruges til selvskadende eller udadrettet adfærd. Løsningerne skal derfor være hårdføre og kunne tåle borgernes brug," fortsætter han.

Brugertilpassede gulve

Af den årsag valgte de projekterende arkitekter, firmaet Vallentin Haugland, at de nyopførte boliger skulle have robuste sikkerhedsgulve fra Altro. Knap 2.000 m2 Altro-gulve og 1.000 m2 Altro-belægning er således blevet installeret på beboernes badeværelser, i fællesrum, fælleskøkken og gangarealer.

At Altros løsninger går igen i de 12 boliger samt fællesarealer har en stor betydning for rengøringen. Personalet kan nemlig anvende samme rengøringsprodukt alle vegne, hvilket gør rengøringen nemmere. Desuden kræver løsningerne ingen plejemidler, men kan blot vaskes med et neutralt rengøringsmiddel.

På badeværelserne er Altros vådrumsløsning Aquarius™ at finde. Det er en løsning, som har en langtidsvirkende ydeevne og er udviklet til både bare fødder og sko. Den giver således et sikkert underlag for både personale og beboere. Derudover har Altro leveret Altro Suprema™, Altro Stronghold™ 30 / K30, Altro Wood™ Safety og Altro Walkway™ 20 / VM20 til de resterende rum.

"Altros gulvløsninger understøtter brugernes trivsel. Det er løsninger, som er meget slidstærke og hygiejniske. De kan tåle en hård behandling og stadig se pæne ud efter mange år. På badeværelserne har Altros vådrumsløsning erstattet fliser, så det bliver så blødt, ”ukantet” og sikkert som muligt. Og i køkkenet kan gulvene tåle at blive brugt og spildt på dagligt," forklarer Bent Vallentin, partner i arkitektfirmaet.

Vallentin Haugland har stor erfaring med at projektere netop beskyttede boliger, som kræver, at man tager visse forholdsregler.

"Det vigtigste er, at man forstår brugerens behov og tilpasser boligen herefter. Løsningerne skal kunne fungere i dagligdagen og samtidig være æstetisk flotte. Det er lige præcis det, vi har opnået med brugen af Altros gulvsystemer, som både er robuste og pæne løsninger," siger Bent Vallentin.

Rolige omgivelser

Beskyttede boliger som dem på Farupvej i Ribe skal endvidere bidrage til så lidt arkitektonisk støj som muligt. De skal indbyde til ro og tryghed, men samtidig ligne helt normale, private hjem.

"Det er vigtigt, at boligerne er af så privat og ordinær karakter som muligt. Alle beboere har derfor deres egen entré og lille have. Samtidig skal de bestå af gennemtænkte inventarløsninger. Det er en udfordring, men jeg synes bestemt, at vi i samarbejde med Esbjerg Kommune og personalet på Farupvej har fået løst opgaven rigtig fint," siger Bent Vallentin.

"Et eksempel er gangarealerne. De er meget brede, så der er plads til, at beboerne kan gå forbi hinanden forholdsvist uforstyrret. Samtidig er gulvene holdt i en grønlig nuance, som afspejler ro og tryghed," afslutter han.

Fakta om Altros sikkerhedsgulve
Altro sikkerhedsgulve yder vedvarende skridsikkerhed gennem hele levetiden takket være hårdkornspartikler gennem hele slidlaget. Dermed minimeres skridrisikoen for både personalet og brugerne de næste mange år frem. Eksempelvis reducerer sikkerhedsgulvet Altro AquariusTM skridrisikoen til en ud af en million, uanset den slitage gulvet udsættes for, og uanset om der fx spildes vand eller shampoo.

Siden 2009 har Altro indsamlet vinylrester til gulvfremstilling via takeback-ordningen Recofloor i UK og genanvender op mod 500 tons vinyl om året. Mellem 2009 og 2017 er der blevet genanvendt 3300 tons vinylrester, svarende til et godt stykke over en mio. kvadratmeter gulvbelægning. Altro har derudover siden 2014 haft en deponering af affald på nul procent, og alle gulve fra Altro fremstilles i dag af op mod 20 procent genanvendte materialer.

Yderligere oplysninger, kontakt:

ALTRO DANMARK
c/o Altro Nordic AB
telefon  +45 36 78 90 33 
e-mail: info@altro.dk
web: www.altro.dk 

På badeværelserne er Altros vådrumsløsning Aquarius™ at finde. Det er en løsning, som har en langtidsvirkende ydeevne og er udviklet til både bare fødder og sko. Den giver således et sikkert underlag for både personale og beboere. Derudover har Altro leveret Altro Suprema™, Altro Stronghold™ 30 / K30, Altro Wood™ Safety og Altro Walkway™ 20 / VM20 til de resterende rum.