25.01.18 13:51

Harmoni og støjreduktion gennemstrømmer arkitektonisk hjertebarn

Brunevang i Rødovre blev et af de sidste projekter for Mangor & Nagel-arkitekt Lars Mortensen, inden hans otium indtraf. Brunevang er hans hjertebarn, som efter en omfattende renovering sikrer støjreduktion fra den befærdede nabo: Motorring 3.

Vest for København løber den 21 kilometer lange Motorring 3. Som en af de nærmeste naboer til den trafikerede motorvej ligger boligområdet Brunevang i Rødovre: en parkbebyggelse fra 1954, som med årene var blevet meget nedslidt.

Brunevang er inddelt i tre afsnit, der siden 2006 er blevet omdannet til et moderne boligområde. Afsnit 1 inkluderer en række gamle boliger, som er blevet moderniseret. Afsnit 2 går under navnet Boligslangen og består af en lang række lejligheder, som er gjort større og mere ældre-, handicap- og familievenlige. Afsnit 3 er bebyggelsens fælles grønne område.

"Det er et meget omfattende projekt, som snart er ved vejs ende. Jeg har arbejdet med Brunevang i ca. 7 år, og det er derfor et af mine allerkæreste hjertebørn, som stadig ligger dybt indgroet i mig, selvom jeg er gået på pension," fortæller Lars Mortensen, arkitekt fra Mangor & Nagel, som var projektleder på den omfattende renovering.

"Vi har arbejdet meget på formsprog og materialevalg. Det samlede udtryk er i mine øjne meget harmonisk. På facaden ud mod motorvejen varierer vinduerne i format, og altanerne forskydes og blandes i forskellige størrelser. Det et ét stort organiseret kaos. På den flotte måde," tilføjer han.

Gennemtænkte løsninger reducerer lydniveauet

Boligslangen består af fire eksisterende boligblokke, som er blevet bygget sammen og har fået tilføjet to-tre ekstra etager. Formålet har været at forbedre de eksisterende boliger, tilføje en række nye boliger og skabe en lydskærm fra motorvejen.

"Støjen har længe været et stort problem. Vi har derfor forsøgt at tænke støjreduktion ind i alle løsninger – fra bygningskonstruktioner til vinduer og altaner. Og det er lykkedes rigtig fint. Lydniveauet er kraftigt reduceret i både bebyggelsens midte, på altaner og i boligerne. Det betyder ufatteligt meget for beboerne," fortæller Lars Mortensen.

Samtlige altaner og altankomponenter er leveret af Windoor Danmark. Afsnit 1 er beriget med åbne altaner, mens afsnit 2 mod motorvejen har fået altaner lukket med glas.

"Boligslangen har fået omkring 150 nye altaner lukket med glas. De sænker lydniveauet i både lejlighederne og på altanerne betydeligt. Nu er det muligt at nyde udsigten på nærmeste hold, selvom man bor lige ud til motorvejen. Det kunne ikke lade sig gøre førhen."

Windoor Danmarks løsninger glæder en garvet arkitekt

Windoor Danmark har ikke kun leveret altanerne – de har også leveret over en halv kilometer altanrækværk til de fælles altangange.

"Som arkitekt er lykken gjort, når et boligområde har det samme harmoniske udtryk overalt. Det sikrer Windoors løsninger på allerflotteste vis. Altangangene matcher altanerne, og de pæne detaljer går igen uanset hvor, man befinder sig i Brunevang," siger Lars Mortensen og tilføjer:

"Windoor Danmark er lig med høj kvalitet og flotte, gennemarbejdede produkter, som i allerhøjeste grad hitter i arkitektverdenen. Der er ikke mange, der kan leve op til den kvalitet og det æstetiske udryk, som Windoors produkter repræsenterer."

 

Yderligere information, kontakt:

Windoor DanmarkMichael Jensen | Salgs- og markedschefT +45 2879 2972 | E-mail: michael.jensen@windoor.dk  web: www.windoor.dk

Læs mere om Windoor Danmark på HFB

 

Brunevang i Rødovre har fået altaner fra Windoor Danmark.

De mange forskudte og størrelsesmæssigt forskellige altaner er med til at give facaden på den nyrenoverede Boligslange et flot og varieret udseende.