29.01.18 07:54

Kæmpe facadeelementer til jysk industribyggeri

Give Elementer leverer lynordre på kæmpe facadeelementer til entreprenørfirmaet NCO byg, der bygger for stor midtjysk fødevarevirksomhed.

Der skal fart på, når Give Elementer i de kommende uger skal levere 10.000 m² facadeelementer til et større fødevaredomicil i Midtjylland. Ordren er afgivet af NCO byg, der forestår byggeriet på matriklen, ikke langt fra Give Elementers fabrik i Give.

Leveringen fra Give Elementer består af facadeelementer af 10 meters højde, 2500 m²  vægelementer, 3000 m² betondæk, 1000 m² beton tagplader og 2000 m² glat gule facader. Den første del af den store ordre bliver leveret i uge 4, og skal monteres i tiden efter.  

Byggeriet bliver med de 10 meter høje betonelementer synligt i bybilledet i Farre, hvor byggeriet ligger.

”Store facadeelementer har længe været efterspurgt af detailhandlen, men er bestemt også oplagt til anvendelse i almindeligt industribyggeri. Det er projektet til NCO byg et godt eksempel på”, fortæller salgsingeniør Mickey Bork Nielsen, som varetager Give Elementers salg af betonelementer til industrisegmentet.

Produkter: Give Elementer producerer, leverer og monterer præfabrikerede letbetonelementer til landbrug og industri. Med den nyeste teknologi både i produktion og projektering sikres den kortest mulige byggetid til fordel for entreprenører og bygherrer.

Yderligere information, kontakt:

Give Elementer
Mickey Bork Nielsen
telefon +45 2633 1540
web: www.elementer.dk 

Der skal fart på, når Give Elementer i de kommende uger skal levere 10.000 m² facadeelementer til et større fødevaredomicil i Midtjylland.