15.08.06 00:00

MILJØVENLIG INDEMALING PÅ GLYPTOTEKET

I slutningen af juni slog Ny Carlsberg Glyptotek igen dørene op for publikum efter en gennemgribende renovering, der har strakt sig over de sidste tre år. Bl.a. skulle alle museets udstillingssale males, og her var problemet i første omgang at finde en maling, der både havde en mat overflade med den rette stoflignende karakter og samtidig kunne indtones efter museets ønsker.

Det tætteste, man kom på et fornuftigt resultat var en facademaling, men en sådan løsning ville både være dyr og noget betænkelig i indeklimamæssigt henseende. Der malerfirma, der skulle udføre renoveringen, kendte imidlertid Aabenraa-firmaet Rockidan fra renoveringen af Tivolis Koncertsal, og i et tæt samarbejde mellem indretningsarkitekt, maler og Rockidans toningsafdeling fandt man frem til den indemaling, der kunne opfylde kravet til både farve og særlig fremtoning: CapaMaxx Indemaling.

Denne er blot én af Rockidans mange forskellige indemalinger fra den tyske storproducent Caparol. Mens opmærksomheden omkring indemaling i Danmark er forholdsvis lille, er området i Tyskland gennemreguleret og genstand for en heftig og konstant produktudvikling. Derfor er Capamaxx f.eks. klassificeret i henhold til DS EN 13300 (en standard som også gælder og kan bruges i Danmark). Malingen har således officielt papir på bl.a. at være superdækkende (Dækkeevneklasse 1) - deraf "-Maxx" i produktnavnet - og er desuden optimeret, så den afgiver et minimum af emissioner og er helt fri for blødgørere.

Malerarbejdet på Ny Carlsberg Glyptoteket er udført af Malerfirmaet Nielsen og Kromann. Camilla Schutzmann har været indretningsarkitekt på renoveringen. 


Nærmere oplysninger:
Rockidan as,
tlf. 74 61 33 66 eller firmaets hjemmeside:
www.rockidan.dk

Ny Carlsberg Glyptoteket.