29.11.17 14:59

Nu må vi have bedre indeklima på skolerne

Den store fokus på energispareforanstaltninger med krav om mere og mere energieffektive glasløsninger har i nogen grad har overskygget ønskerne til indeklimaet.

En evaluering af de udmeldte energikrav til nye bygninger i 2020 har nu vist, at de ikke giver mening hverken økonomisk eller energimæssigt. Man har derfor i Transport- Bygnings- og Boligministeriet besluttet at fastholde den udmeldte stramning som en frivillig lavenergiklasse i bygningsreglementet i stedet for at gøre den obligatorisk. Dejligt at man har valgt at lytte til branchens indvendinger.

Et sted man nu kan vælge at sætte en højere standard er inden for skolerne. Arbejdstilsynet har i 2017 besøgt 346 skoler rundt om i landet, 84 af skolerne havde dårligt indeklima og levede ikke op til kravet om ordentligt luftskifte.

Hvis det samme gælder for landsgennemsnittet, vil det sige, at i 25% af de danske skoler er indklimaet så ringe, at det ikke lever op til Arbejdstilsynets krav om ordentligt arbejdsmiljø. Det må være rimeligt, at lærer og elever får ordentlige forhold at arbejde under.

Forbedringer kan blandt andet ske inden for ventilation, solafskærmning og isolering. Korrekt valg af glas i vinduerne til eksempelvis klasselokaler er meget afgørende for et godt indeklima. Derfor skal man have meget mere fokus på mængden af lys gennem glasset, men også varmen fra solen. Personbelastningen i lokalerne er stor, så der er ikke behov for at holde på varmen.
Et korrekt glasvalg er et godt sted at starte og det koster ikke ekstra, hvis man alligevel skal renovere eller bygge nyt.

På den måde kan man sikre, at elever og lærere ikke arbejder under forhold, som ikke kan accepteres af Arbejdstilsynet.

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet ser det ikke ud til, at ventilationsanlæggene er blevet bedre til at fjerne lugten af vådt overtøj, kridtstøv og gamle spegepølsemadder. Andelen af løftede pegefingre på grund af dårligt indeklima er nemlig den samme som i 2014, hvor ca. 25 % af de besøgte skoler ikke lever op til krav om ordentligt luftskifte. Læs mere her.

Der er flere situationer, hvor energibesparende krav og tiltag ikke tager hensyn til anvendelsen af bygningen, hvilket medfører et dårligt indeklima og større driftsmæssige omkostninger – hvor er energibesparelserne og fornuften så henne? 

Indeklima og sundhed bør tænkes ind i byggeriet

Drejer opfyldelse af energikrav sig kun om, at energiforbruget er lavt, så man hermed kan kalde byggeriet for grønt, bæredygtigt og moderne? Hvor kommer indeklima og sundhed ind? Beboere og brugere af en bygning skal ofte kæmpe med dårligt indeklima i form af dårlig luft, varme lokaler, dårlig belysning m.v., fordi der ikke er taget hensyn til bygningens faktiske anvendelse og funktion. 

Læs om: Glas til skoler og undervisningsbygninger
Læs mere om g-værdi på Glasfakta


Nærmere information, kontakt:

Glasfakta ApS
Tlf. 86 28 37 99
e-mail: salg@glasfakta.dk
web: www.glasfakta.dk

Læs mere om Glasfakta på HFB.dk

 

 

Personbelastningen i lokalerne er stor, så der er ikke behov for at holde på varmen. Foto: Glasfakta