25.05.16 10:15

Nu tænder og slukker emfanget helt automatisk

Den trådløse styring Top Link fra Thermex passer til alle elektriske kogeenheder

Nu er det let at få ekstra komfort i køkkenet med den intelligente styring Top Link, der trådløst kobler kogeplade og emfang sammen. Thermex har udviklet dette elektroniske modul, der installeres under bordpladen mellem strømstikket i væggen og kogeenheden.

Når kogepladen tændes, sender modulet et signal til emfanget, der starter motoren på trin 2 eller trin 3 - afhængigt af forvalg - og samtidig tænder sit lys. Når koge-enheden slukkes, kører emfanget videre i 15 minutter på trin 1 med lyset tændt og fjerner den sidste mados, inden det slukkes helt.

Passer til alle el-kogeplader

Modulet passer til alle elektriske kogeplader - traditionelle eller med induktion - og uanset fabrikat. Det arbejder med radiobølger og kan derfor placeres under alle typer af bordplader, også granit eller beton. Monteringen skal foretages af en autoriseret el-installatør.


Top Link kan bruges til automatisk tænd/sluk af en hel række emfang fra Thermex, herunder alle Metz-modellerne, Mini, Medio og den populære Maxi, der er gemt væk i loftet over koge-zonen. En udgave af Top Link, der kan kobles til ovne, er under udvikling.
Top Link samt Metz-serien fås hos køkken-hvidevareforhandlere over hele landet.

 

Nærmere information:

Thermex
Telefon 98 92 62 33
Hjemmeside: www.thermex.dk

 

 

Når kogepladen tændes, sender modulet et signal til emfanget. Når koge-enheden slukkes, kører emfanget videre i 15 minutter på trin 1 med lyset tændt og fjerner den sidste mados, inden det slukkes helt.