25.08.17 13:51

Ny armaturserie: Bløde former, stærke funktioner

FM Mattsson lancerer nu en helt ny, komplet serie armaturer til køkken og bad med fokus på energieffektivitet, høj kvalitet og bæredygtighed – og kun til salg via professionelle.

Bløde former udenpå, men den vanlige høje kvalitet indeni. FM Mattsson lancerer en komplet serie af armaturer til køkken og bad. Serien har fået navnet Siljan og kendetegnes ved det enkle og stilrene design og fokus på energieffektivitet og komfort.

Serien består af armaturer til køkken og håndvask samt brusesæt og termostat til badet Alle produkter har indbygget de velkendte FM Mattsson-funktioner som temperaturstyring, soft-close, koldstart, energibesparende funktioner og trykregulering, der både sikrer brugerne høj komfort og sikkerhed – og samtidig sparer på vandet.

Håndvask- og køkken-armaturer har fleksible tilslutningsslanger med 3/8-gevind. En løsning, der er blevet efterspurgt af installatørerne, fordi den sikrer hurtig og nem installation.

FM Mattsson har produceret armaturer i over 150 år, så Siljan-serien er bygget på mange års innovative teknikker og viden om, hvordan man opnår størst komfort og sikkerhed som forbruger, hurtig og sikker installation som professionel installatør og ikke mindst energi- og miljøbevidsthed som samfundsbevist borger.

Siljan er de professionelles valg og således kun tilgængelig hos grossisterne. Alle armaturer i serien har svenske SP-godkendelser, der er et krav for at produkterne er lovlige på det danske marked, og som svarer til den danske GDV-ordning (Godkendt til DrikkeVand).

FM Mattsson Mora Group, der er Nordens førende producent af armaturer, sælger, fremstiller og produktudvikler vandhaner og termostater under de stærke og veletablerede varemærker FM Mattsson, Mora Armatur og Damixa. Koncernen købte i 2014 danske Damixa. Damixa blev grundlagt i 1932 og producerer fortsat danskdesignede vandhaner på fabrikken i Odense. Virksomheden er en førende leverandør på det danske marked for armaturer og bruseløsninger og dækker de fleste behov til private og offentlige bygninger. I 2015 omsatte FM Mattsson Mora Group for over 1,1 mia. SEK og havde ca. 550 ansatte. 

 

Yderligere information, kontakt:
FM Mattsson Mora Group Danmark
Telefon.: 43 43 13 43 
E-mail: danmark@fmm-mora.com
Web:  www.fmmattsson.dk

FM Mattsson lancerer nu en helt ny, komplet serie armaturer til køkken og bad med fokus på energieffektivitet, høj kvalitet og bæredygtighed – og kun til salg via professionelle.