22.02.16 10:19

Nye kalksandsten i gamle maskiner

Siden Gamle Mursten ApS overtog Xella Danmarks restlager i 2011, har salget af de hvide sten været støt stigende.

Kalksandstenene importeres nu fra Tyskland, og de gamle kløvemaskiner banker lystigt derudaf, så Gamle Mursten kan levere både kalsalux, kalsanit samt en stålgrå kalksandsten. Kalsalux er en hvid sten, hvor kalsanit er lidt mere grålig.

Ligeledes kan firmaet levere skaller af nye kalksandsten, men firmaet ligger også stadig inde med restpartier i forskellige farver.

I en lang periode har de hvide sten hovedsagelig fundet anvendelse ved renovering eller tilbygninger til eksisterende ejendomme, men firmaet oplever stigende efterspørgsel til opførelse af nye villaer.

Med en lys, mørk eller indfarvet fuge kan der opstå et rigtig fint samspil mellem de lyse sten og moderne arkitektur.

 

Kalksandsten fremstilles af en blanding af brændt kalk, kvartsrigt sand og vand. Kalksandsten brændes ved lavere temperaturer end almindelige nye mursten, og de er derfor mere miljøvenlige. Kalksandstenen har gode varmelagerende, lydisolerende egenskaber og en god frostbestandighed.

Gamle Mursten ApS er med i BYGGERI'16 på stand D-6314.

 

Yderligere information:

Gamle Mursten ApS
E-mail: mail@gamlemursten.dk
Web: www.gamlemursten.dk

Foroven Glat Kalsanit, forneden Glat Kalsalux

Staalgraa Kalksandsten