07.01.11 11:31

NYE KATALOGER FRA LK

Én gang om året sender Schneider Electric det store Lauritz Knudsen-katalog ud til el-branchen, og i løbet af de næste par uger dumper over 30.000 eksemplarer af ”moppedrengen” ind ad brevsprækker landet over. Det er ca. 10.000 færre end sidste år, for med de nye digitale kataloger til mobiltelefon, online-kataloget på lk.dk og muligheden for at downloade kataloget i pdf-format, er det en oplagt at spare miljøet, hvor man kan.

Samtidig udsendes katalogets lillebror ”Kvikkataloget”, der er en genvej til de 1000 mest populære produkter, forsynet med stregkoder og designet til hurtige opslag.

Med omkring 3.500 varenumre, suppleret med tekniske informationer og måltegninger, inklusive alle de nye produktopdateringer, er det en både tyk og tung sag. Her er alt fra afbrydere i LK FUGA og LK OPUS-serierne til bl.a. datasystemer, tavlekomponenter og fremføringsmateriel.

Blandt nyhederne er alle de nye produkter og komponenter til Schneider Electric KNX – der gør det muligt for installatøren at arbejde med intelligente KNX-baserede løsninger på dansk, og materiellet til de energirigtige grønne kontakter. Dertil kommer at LK Kataloget nu rummer et helt separat afsnit med Schneider Electrics brede sortiment af befæstigelsesmateriel, bl.a. plugs i flere størrelser, clips med søm, Philips PH2 eller Torx T20 skruehoved.

LK Kataloget 2011 sendes til grossister og installatører midt i januar og til medlemmer af Dansk El-Forbund omkring den 24. januar.
Kataloget kan bestilles via hjemmesiden www.lk.dk fra den 25. januar.
Udover at bestille et trykt eksemplar er det også muligt at downloade kataloget i en pdf-version.

Yderligere oplysninger:
Schneider Electric Danmark A/S
Tlf. 44 73 78 88,
e-mail: kundecenter@dk.schneider-electric.com
www.schneider-electric.dk

Lauritz Knudsen-kataloget 2011.

”Kvikkataloget” er en genvej til de 1000 mest populære produkter.