07.06.12 16:38 Kategori: Produkt Nyheder

Nye tagisoleringsplader


Den sydvestjyske byggematerialeleverandør Panelbyg har indledt forhandlingen af Powerroof tagisolering fra den belgiske producent Recticel Insulation. Powerroof har mange fordele, herunder den lave lamdaværdi på kun 0,024 W/mK, som kan reducere isoleringstykkelsen.

Powerroof tagisolering leveres i formstærke plader på 120 x 250 cm. Isoleringen lægges ud direkte på spærene, hvorefter der forskalles ovenpå isoleringen til den ønskede tagbeklædning. Derved skal der ikke bruges plads til isolering i loftrummet, og der mistes ikke kvadratmeter.

Powerroof pladerne leveres med fer/not på alle 4 sider, hvilket er med til at sikre en tæt og vedvarende isolering uden kuldebroer. Pladerne er beklædt med en kraftig alufolie, suger ikke fugt og kan bruges sammen med Rectivent  undertagsfolie, hvilket sikrer en regntæt overflade.

Nærmere information:
Panelbyg ApS
Tlf. 88 32 17 70
E-mail: info@panelbyg.dk
www.panelbyg.dk


HFB.dk bruger cookies. Ved at bruge vores websider og tjenester accepterer du vores brug af cookies.. Mere information Luk