10.02.16 19:18 Kategori: Produkt Nyheder

ROUGH – Rå inspiration inden for det murede byggeri

Randers Tegl Rough er navnet på et nyt fagligt website fra Randers Tegl, som skal sætte fokus på modige løsninger inden for muret byggeri.


”Websitet er ret enkelt og uformelt.  Vi har lavet det for at dele og distribuere gode byggetekniske løsninger, hvor vi mener, der er gjort noget ekstra ud af byggeriet,” fortæller arkitektrådgiver Peter Rune Mortensen fra Randers Tegl.

”Vores publikum er alle, der har en interesse i muret byggeri, arkitektur og alternative løsninger – alle må kigge med. Vi henvender os til hele Nordeuropa, hvor der både er interesse for vores produkter, men også en stor appetit på inspiration og nye løsningsforslag,” fortæller Peter Rune Mortensen.

Websitet bliver opdateret, når der noget relevant at fortælle. Indholdet kan være alt fra storstilede internationale projekter til privat villabyggeri, hvor der er mulighed for at præsentere en nyudviklet mursten for første gang. Det betyder, at arkitekter får nem adgang til autentiske billeder fra byggepladsen og dermed bedre kan danne sig et indtryk af materialerne i større skala. Samtidig er der mulighed for at komme helt tæt på tekniske aspekter i byggeriet.

”Vores nye blog er både et inspirationskatalog og videndeling på tværs af de markeder, vi befinder os på. Her er der rig mulighed for at dykke ned i tendenser fra vores nabolande – ligesom at vi naturligvis aogså håber på at kunne inspirere andre med både produkter og tekniske løsninger fra Carlsberg Bjælker,” slutter Peter Rune Mortensen.

 

Nærmere information:
Randers Tegl A/S
Telefon: 98 12 28 44  
E-mail: info@randerstegl.dk
Website: www.randersteglrough.co


HFB.dk bruger cookies. Ved at bruge vores websider og tjenester accepterer du vores brug af cookies.. Mere information Luk