19.05.16 15:42

Sådan ser rigtigt malearbejde ud

Reklamer kan være gode nok, men der er nu ikke noget, der slår virkeligheden. Derfor har der været en rigtig maler i gang på Ndr. Fasanvej nr. 248 med at lave en 'real life billboard'.

Ideen er at lade arbejdet tale for sig selv og gøre reklame for EnRigtigMaler.dk og den garanti og serviceordning, der følger med, når man som kunde henvender sig til et medlem af Danske Malermestre.

Det er malermester Flemming Munck, malerfirmaet Peter Munck & Søn A/S, der har istandsat facaden – eller i hvert fald den øverste fjerdedel. Og der er gået grundigt til værks, fortæller han:

 

"Først blev al løstsiddende puds og maling renset af. Det var en del år siden, facaden sidst var renoveret, så det er ingen overdrivelse at sige, at den var jævnt misligholdt. Derfor stod vi med store områder, hvor facaden var blottet ind til murstenene."

"De blev pudsrepareret, og hele facaden blev filset med et pudsebræt. Vi grundede med en murgrunder og afsluttede med tre gange facademaling. Det er i maleteknisk forstand den korrekte facadebehandling, men mange springer over og går direkte til at male på den gamle facade. Og så kan du være sikker på, at det hele skaller af igen efter kort tid," fastslår Flemming Munck, der godt tør love, at arbejdet holder flot de næste mange år.

 

"De 10 år er garanteret, og det er ovenikøbet lavt sat, mener Flemming Munck, der i øvrigt peger på, at flere undersøgelser har vist, at netop en facaderenovering er én af de bedste investeringer, man som boligejer kan gøre, hvis man går i salgstanker. Typisk vil udgiften kommer 100 procent hjem igen ved et salg."

 

Flemming Munck er medlem af Danske Malermestre og én af 1383 ”Rigtige Malere” i Danmark, som alle leverer samme høje kvalitet og garanti på deres arbejde. Læs mere om de rigtige malere på www.enrigtigmaler.dk



Nærmere information:

Danske Malermestre
Ole Draborg, direktør
Telefon: 3263 0370 eller 4085 1141

e-mail: redaktionen@malermestre.dk
web: www.malermestre.dk

 

Læs mere om Danske Malermestre på HFB.dk

Malermester Flemming Munck, malerfirmaet Peter Munck & Søn A/S har istandsat facaden – eller i hvert fald den øverste fjerdedel.