10.10.16 16:11

Samlede grønne pakkeløsninger sparer tid og sikrer kvalitet

ARDEX leverer komplette gulvløsninger, der omfatter både primer, spartel og lim til alle typer belægning. Samtidig har vi systemløsninger, der er emissionsfattige, opløsningsmiddelfrie og EC1-mærkede. Du kan derfor udføre grønne løsninger fra nederst til øverst med materialer fra én og samme leverandør.

Det velkendte ordsprog, at for mange kokke fordærver maden, gælder for køkkener såvel som for byggepladser. Jo flere aktører, der er involveret, jo større er risikoen for kommunikationsbrist, forbyttede kasketter og fejl, der kan koste forsinkelser og kvalitetsproblemer.

 

Komplet program af gulvlime

Du kan derfor med fordel samle dine materialeleverancer på færre hænder. Dels mindsker du det tidsforbrug, det kræver at holde mange leverandører til ilden, og dels reducerer du risikoen for fejl og misforståelser i forbindelse med leverancer og brug af produkterne. Teknisk salgskonsulent Allan Petersen fra ARDEX supplerer:

 

”En tredje fordel ved at samle løsningerne ét sted er, at du vil komme til at arbejde med produkter, der ofte er udviklet til at fungere optimalt sammen. Hos ARDEX har vi eksempelvis et fuldstændigt program af gulvlime til enhver type belægning, som sammen med vores primere og spartelmasser udgør komplette systemløsninger. Det gør dem lette at arbejde med og sikrer en høj kvalitet i det færdige resultat.”

 

 

Miljøvenlige systemløsninger                                                                              Gulv- og parketlimsprogrammet fra ARDEX består af emissionsfattige, opløsningsmiddelfrie og EC1-mærkede produkter, der kombinerer høj effektivitet i byggeprocessen med sundt indeklima for slutbrugerne og de udførende.

 

Du kan derfor kombinere en EC1-mærket gulv- eller parketlim med EC1-mærket primer og spartel fra ARDEX og opnå en løsning, som fra nederst til øverst er miljøvenlig og sikrer godt indeklima. Samtidig gør bredden i gulvlimsprogrammet, at du trygt kan udføre alle typer af belægninger – fra linoleum og vinyl til tekstiler og tæppefliser.


”Lige nu er det primært inden for undervisning, børneinstitutioner, i hospitalssektoren samt sundheds- og plejesektoren, at man kigger meget på produkternes bidrag til miljø og indeklima. Men efterspørgslen på grønne gulvløsninger vokser i takt med, at byggeriet generelt bliver mere bæredygtigt,”
fortæller Allan Petersen og fortsætter:

”Vi har selv hos ARDEX hen over sommeren nyindrettet vores kontorområder med EC1-mærkede gulvløsninger, der efterfølgende er blevet belagt med miljørigtige tæppefliser fra Tarkett. Det betyder jo meget for arbejdsmiljøet, at indeklimaet ikke udsættes for unødig emission og afgasninger, når man opholder sig i rummene mange timer om dagen.”

Læs mere om, hvordan opkøbet af Wakol har styrket ARDEX’ gulvlimsprogram.

 

Yderligere oplysninger:

ARDEX Danmark
Tlf. 44 88 50 50
Mail: ardex@ardex.dk
website: www.ardex.dk

 

Læs mere om firmaet på HFB.dk

 

 

Hos ARDEX kan du få komplette gulvløsninger, der omfatter både primer, spartel og lim til alle typer belægning. Foto: ARDEX.