10.08.12 13:45 Kategori: Produkt Nyheder

Tekstillampe med teknisk lys


Danske Embacco Lighting lancerer nu en ny generation af den velkendte cylinderiske tekstilskærm.  Navnet er FAB og det nye består i kombinationen af tekstil og tekniske lys.
Per tradition har tekstilskærme altid været bestykket med hjemmets lyskilder, og det har derfor været vanskeligt at anvende dem i det offentlige rum. Men nu har Embacco Lighting gjort det muligt at få FAB stofskærme med en teknisk indsats: aktuelt med cirkulære 60 W T 5 rør og på sigt i en LED-version, således at det bliver muligt at lysberegne på skærmen.

Embacco har gennem de senere år projekteret flere kontorer med XXL tekstilskærme. Den gode respons fra brugerne viser, at mikset af den ”hjemlige skærm” og det tekniske lys fungerer rigtig godt. Skærmen giver ganske enkelt lyset en blødere karakter, og det føles rart at opholde sig i rummet. Som et ekstra plus virker tekstilet samtidig akustisk regulerende.

FAB T skærmene bliver som standard Ø 80, 90 eller 120 cm og i farverne hvid, grå og sort.

En anden fin detalje er det nye pendelophæng, hvilket betyder, at stofskærmen hænger direkte i et pendelrør og ikke ledningen. Pendelrøret giver skærmen et mere industrielt look og leveres i flere anodiserede overflader bl.a. nature og bronze.

Nærmere oplysninger:
Embacco lighting
Tlf. 7022 8025.
E-mail: info@embacco.dk
www.embacco.com